Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kapitalen var brugt, og Resten var ved Aktiekoursernes
Dalen betydelig mindre værd end et Par Aar iforvejen.
Samsøe blev da ved Bastholms Protektion ansat
som Hovmester ved det nyoprettede Institut for
Pagernes Opdragelse, og efter dets Nedlæggelse ikke
ret mange Aar efter blev han Lærer ved Frueskole, en
Stilling, han dog snart mismodig opgav. »Vistnok fandt
han med sine strenge Fordringer til sig selv sig der
ikke saa gavnlig, at han kunde være fuldkommen glad,«
siger RAHBEK; »men tillige havde denne Forandring
endnu en anden Grund. Han havde nemlig modtaget dette
Levebrød, fordi han da var sindet at gifte sig;
allerede gjordes Foranstaltningerne, og Tiden til
Bryllupet var saa godt som berammet, da hos ham og
hans Brud opkom den Tvivl, om de vel i denne Forening
kunde gjøre hinanden saa lykkelige, som de ønskede?
og nu traadde de tilbage og løsnede dette Baand med
en indbyrdes Højagtelse, en Hengivenhed, en inderlig
Deltagelse i hinandens Ve og Vel, hvormed kun vel
saare sjelden nogen Forbindelse i Verden er knyttet.«
Samsøe tyede dog paany til Lærervirksomheden, gav
Timer i Borgerdydskolen og syslede med litterair
Virksomhed: han skrev den nordiske Fortælling
»Halvdans Sønner« og leverede satiriske Bidrag til
»Den danske Tilskuer«; hans Ven Prof. Kierulf sagde
i sin Mindetale over ham: »Til Satiren syntes han at
være fød. Hans Tale var hvas som Biens Braad, naar det
gjaldt, med sandt attisk Salt enten at beholde Fred
for Daarer eller ydmyge opblæste tomme Hjerner. Men
til Ære for hans Hjerte greb han aldrig Archilochus’
Svøbe.«
Det var ogsaa paa et Omraade, der snarest kunde kaldes
den personlige Satires antipodiske Modsætning, at
Samsøe vandt sit Digternavn. Den nysnævnte Ven var
1794 bleven Theaterdirekteur og opfordrede Samsøe
til at forsøge sig som Dramatiker. Han skrev da i
forholdsvis kort Tid Femakts-Sørgespillet »Dyveke«,
indleverede det til Direktionen og tog strax efter
dets Antagelse med nyvakt Lyst fat paa et Par andre
tragiske Emner: Marsk Stig og Tordenskjold. Men det
var kun de allerførste Linier til disse Billeder, han
havde faaet draget, da han Nytaarsdag 1796 blev kastet
paa Sygelejet; man ansaa i Begyndelsen ikke Sygdommen
for farlig, og Lægen lovede ham, at han skulde være
tilstede ved sit Sørgespils første Opførelse, med
hvilken det trak ud, fordi Theatret vilde give det
nye Arbejde en særlig rig Udstyrelse. Men Tingene tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
