Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter Rolfs Død er Hother som »Svanvides« Sønnesøn rykket Danmarks
Trone nær. Gevar forestiller ham dette og faaer til Svar:
»Du smigrer mig. Men forlad mig! Jeg kan ikke lukke Øjet
i for saa indtagende Billeder, Skygger, som Gevar viser
mig. Det er sandt, det overgik altid mit største Haab;
men et Kongerige, Danmark, at dele med min Nanna. Det
kan fortjene Betragtninger, om det og var umuligt.«
Mellem denne Replikfarve og Sagastilen, altsaa ogsaa
mellem de Stemninger, der tale derigjennem, er der
en Afstand som mellem Polerne. Dette har imidlertid
sin historiske Forklaring. Besynderligere er det, at
Ewalds Stil her stundom er næved at lide Skibbrud paa
en langt nærmere Klippe, hvilken han som »bekjendt
Mand« i Litteraturens Farvand dog burde have Rede
paa og kunne undgaa: Parodien paa den højstemte
Tragedie, saaledes som Holberg havde formet den i
sin »Ulysses«. Det er jo dog næsten umuligt ikke at
mindes om hin ithacianske Helts krigsforberedende
Tale til Chilian (1. Akt 6. Sc.), naar man læser
Rudes genealogiske Redegjørelse i Samtalen med
Alvilde: Som jeg siger Dig: Hagbarth er Ingen
uden den ædle Hother, Hothbrods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
