Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fejl alene, hvilket man er saa tilbøjelig til at mene
nu, da vi have alle Betingelser for at forstaa den
senere Udvikling, der famlende bebuder sig i Ewalds
uklare Forsøg, og ligesom føle Pietetens Trang til
at slutte os til Oehlenschlägers tilbedende Hyldest,
naar han besynger sin Johannes som den »hellige
Ewald« i sit dejlige Ungdomsdigt »Den frembrydende
Vaar«. Fejlen laa ligesaa meget hos Digteren selv,
der ingenlunde greb det Nye med Genialitetens aldrig
svigtende Sikkerhed, men tvertimod maatte prøve sig
frem gjennem Vildfarelse og Misforstaaelse til større
Indsigt - en Vej, som hans Tidsalder ikke kunde
ventes at ville følge ham paa med klar Opfattelse
af hvert Stadium. Hvad den første Tilegnelse af det
Nordiske, »Rolf Krage«, angaaer, da er Afstanden
mellem dens og Oehlenschlägers Syn paa den mythiske
og oldhistoriske Tragik endnu større end Afstanden
mellem Oehlenschlägers og hans oldnordiske Kilders
poetiske Diktion.
Det Nordiske er i Ewalds »Rolf Krage« som et fremmed
Sprog, Digteren har lært sig i al Skyndsomhed og nu
benytter uden den rette Indsigt i dets Væsen. Hvor
overfladisk Tilegnelsen er, kan paavises i det rent
Udvortes, som naar Ewald taler om »Fenriks-Ulven«
eller lader en af sine elskende Skjoldmøer udbryde:
»Ingen Gudinde er mægtig som Frigga. Hun omskaber
Sjælen og gjør den frygtsomme Pige til en Heltinde« -
hvortil der saa i Anmærkningerne føjes den Oplysning:
»Freya eller Frigga, Odins Hustru, var tilstede i
store Feltslag og fik endel af de Slagne til Bytte,
men var besynderlig en Gudinde for Kjærlighed.«
Disse Anmærkninger, der skulde orientere Læseren
i det Uvante, vise overhovedet først og fremmest,
hvormeget Forfatteren selv trængte til Oplysning;
han kalder Odins Højsæde »Hvidskjalf« og har
om Loke Følgende at berette: »Loke betyder i det
gamle celtiske Sprog Herre. Denne Herre til Utgaard
beskriver Edda som Gudernes Fjende, en mægtig og
ond Troldmand. Men den taler om en anden Loke, der
opholdt sig imellem Guderne eller Asianerne, skjøndt
af en ond Tilbøjelighed og Guderne saa fjendsk som
den første. Naar man vil antage den Mening, at Odin
med hans Følge kom fra Troja, havde man Anledning
til at tro, at denne Loke var Ingen uden Ulysses.«
Om »Asianerne« oplyses det nemlig, at deres Hjemstavn
Asgaard »efter Nogles Mening var en Stad i Scythien
ved den Flod Tanais, efter Andres Troja og efter
Andres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
