Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunsts ypperste Frembringelser: Schillers »An die
Freude«, Erkeenglenes Hymne i Goethes Faust. Hvor den
danske Digter maa staa tilbage, ligger Skylden hverken
i manglende Begejstring eller ufuldkommen Formevne,
men deri, at han havde en paa det pathetiske
Omraade baade sproglig og stoflig næsten ubearbejdet
Litteratur bag sig, fattig paa Tanker som paa Tankens
Udtryk. At der følgelig, hvad Ide-Indholdet angaaer,
ikke kan tilstedes selv den fjerneste Sammenligning
mellem den sidstnævnte tydske Digtning og Ewalds
Arbejde, trods den fælles høje Inspiration, behøver
vel ikke engang at nævnes. »Adam og Eva« lider i
de dialogiske Partier af en trættende Bredde, som
har sit Udspring fra Digtets oprindelige Tilblivelse
ikke som en dramatisk Fremstilling af »den ulykkelige
Prøve«, men som en Forherligelse af Guds Algodhed, til
hvis Besyngelse - blandt andre af Guds Egenskaber -
Selskabet for de skjønne Videnskaber havde indbudt;
herfra stamme saadanne didaktiske Partier som Adams
Foredrag for Eva om Dyrenes Lyksalighed, Engelen
Irmiels omstændelige Fortællinger og andre vidtløftige
Monologer og Samtaler.
Klopstocks Personlighed og Digtning stillede
alt mere og mere de øvrige Mønstre i Skyggen for
Ewald, især efterat han havde gjort Bekjendtskab
med den i Kjøbenhavn levende tydske »Barde« og
var bleven paavirket af ham i Samtale om hans
ledende Digtertanker. Klopstock havde just da
udgivet det første af sine fædrelandske Dramer, »Die
Hermannsschlacht«, og derved peget mod et nyt poetisk
Maal, som gav ogsaa Ewalds Blik en anden Retning
og gjorde ham yderligere fremmed for den franske,
yderligere betagen af den tydske Smag. Og Vilkaarene
for her at følge i det beundrede Forbilledes Fodspor
vare jo saa overvættes gunstige; thi medens Klopstock
lig en Cuvier, der af en enkelt Tand rekonstruerer sig
hele Skelettet, maatte opbygge sit teutonske Sceneri
paa Grundlag af en sparsom Skildring hos Tacitus og
lade en Efterklang af ossiansk Bardedigtning bøde
paa det Manglende, laa der for Ewald en med hans
Folkestammes Liv nært sammenhængende, fyldig og i
højeste Maade ejendommelig Litteratur til Raadighed:
Eddaerne, Sagaerne, Saxo.
Han gjorde et Greb tilbage i denne Litteratur, med
Saxo som Mellemled, og hans Fund var heldigt nok,
vidnende om den Rigdom, Gruben indeholdt: Emnet til
det 1770 fuldendte Sørgespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
