Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nok til at kunne læse Shakspeare og Ossian. Den
Udvikling, han saaledes gjennemgik, blev ham især
kjendelig, da han paany tog sit tidligere skrevne
Enakts-Drama »Adam og Eva« for sig og nu fandt,
at det var »det vanskabteste Foster, som et varmt
Hjerte og en brusende Indbildningskraft nogentid
kunde udklække af en aldeles uvidende Hjerne«. Emnet
syntes ham imidlertid endnu tiltalende, og han
omarbejdede det da til »et dramatisk Stykke i
fem Handlinger med Mellemsange«: »Adam og Eva
eller den ulykkelige Prøve«. Stykket bærer Spor
af Paavirkning fra Digterens tidligere som fra hans
senere Idealer. Det franske Forbilledes Hang til
sententieus og antithetisk Sprogform gjenkjendes
lettelig i en Replik som denne, af Engelen Irmiel:
Hvor Øjet ikke naaer og Gisning ene leder,
forvilder den sig tidt imellem Muligheder -
eller i Evas Selvbetragtninger, hvor hun søger at
klare sig sin Tilværelses Mysterium:
Jeg! raabte jeg. Jeg er - Er! men hvor skal jeg lære,
hvad er dog vel en Jeg? hvad er det vel at være?
Om Klopstock minder Stykkets over- og underjordiske
Apparat, særlig »den arme Djævel« Abdiel, den ikke
helt forkastede onde Aand, hvis Hovedforbrydelse
er Mismod; at han har faaet Plads i Handlingen,
skyldes for en Del »den Forfængelighed, at pryde
Stykket med en Tanke, laant af Tydsklands største
Digter«, som det hedder i Fortalen, i hvilken Ewald
ligefrem gjør Undskyldning for, at han har anbragt
selvstændige Træk i sin Komposition og navnlig »i
Klassifikationen af de onde Aander er vegen baade
fra Milton og fra Klopstock, som begge have gjort
Satan til den øverste Faldne«, medens den danske
Digter tildeler Baal denne Værdighed. Ved Siden af
Forbilledernes Paavirkning møde vi imidlertid allerede
her noget ejendommeligt Ewaldsk i den overraskende
Sprogkunst, hvormed han i Digtets lyriske Partier
formaaer at hæve den antithetisk formede Replik op
fra Forstandens til Følelsens Sfære og gjøre den
til Bestanddel af en musikalsk Versbehandling, der
alt her bebuder det Mesterskab, hvormed »Fiskernes«
kombinerede Sangpartier ere udførte. Som Exempel kan
hidsættes et Brudstykke af den første »Mellemsang«,
de to Kerubers Lovprisning af Guds Gjerninger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
