Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som just havde Ophold nær Lykketemplets Midtpunkt:
den blege, skjælvende Frygt og den fede, ubekvemme,
bestandig gabende Kjedsomhed. Da falder hans Blik opad
mod den høje Bjergtop, hvor den evige Lyksaligheds
Tempel ligger, og strax tabe hans nærmere Omgivelser
deres tidligere Glands. »Jo tiere jeg saae op mod
den evige Lyksaligheds Tempel, desmere tog denne
Fordunkling til. Tilsidst blev Alting mørkt for
mine Øjne. Frygt og Kjedsommelighed alene stod endnu
kjendelige ved min Side. Men hvilket Syn! - Eusebia,
den guddommelige Eusebia, fremstillede sig selv
pludselig for mine Øjne. Jeg kastede mig i hendes
Arme og raabte, fuld af Glæde og Forundring: Eusebia
i Lykkens Tempel! Af denne min Sindsbevægelse og mit
eget heftige Skrig vaagnede jeg.«
Allegorien er, som man seer, gjennemskuelig nok,
men bliver just derved spinkel og tør, skjøndt den,
forholdsvis sammentrængt som den er, har mere Friskhed
og navnlig en langt bedre Fremstillingsform end
disse af den Tid saa yndede Digtninger almindeligvis
kunde rose sig af. Ewald indsendte »Lykkens Tempel«
til de skjønne Videnskabers Areopag, og efterat
det »med skyldig Følgagtighed« var blevet »temmelig
tidt ombygt«, hædredes det sluttelig med Optagelse
i Selskabets Skrifter. Ved denne Lejlighed stiftede
Ewald Bekjendtskab med CARSTENS (S. 394).
Han begyndte nu at tro paa sit Digterkald, og da han
1766 sejrede i Konkurrencen med sin skjønne, just ved
sin kunstløse Simpelhed gribende Sørgekantate over
Frederik V.:
Hold, Taare, op at trille,
og Du, vor Cithar, stille!
Nu bæres Kongen bort
til Graven.
Nu bæres Kongen bort til Graven -
steg hans Selvfølelse: »Jeg troede mig nu ikke
blot Digter mere, men den bedste, den ypperste i
Danmark«. Da Rusen havde sat sig noget, indsaa han
dog, at om han end ikke burde tvivle om sin Begavelse,
manglede der ham Kundskaber og Læsning, som det var
nødvendigt at tilegne sig. Han gav sig da til at
studere Datidens Smagslærere, de latinske Digtere
og Corneilles Tragedier, som en Tidlang øvede megen
Indflydelse paa ham, indtil han gjorde Bekjendtskab
med Klopstocks Digtning og fik sig lært Engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
