- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
458

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jorden.« - De ere jo kjendte nok, de i Livets
Bølgegang kæntrede Smaatalenter, der bag et Forfald,
som Sløvhed og Slaphed har mere Del i end nogen enkelt
Tilskikkelse, koketterende lade deltagende Omgivelser
skimte en ulykkelig Ungdomskjærlighed som Skibbruddets
oprindelige Aarsag. Fjernt fra denne Klasse af Livets
Marodeurer har Ewald sin Plads. Hans Bekjendelser
ere saa uforbeholdne og besmykke saa lidet hans egne
Fejl, at alene dette viser en Karakterens Værdighed,
som ingen Udskejelser har kunnet svække. Naar vi
derfor med Tillid kunne fordybe os i den Skildring,
han har givet af sin Naturs oprindelige Fyrighed,
dens blussende Følelsesliv, dens energiske Kamp for
at naa det Maal, Fantasien havde stillet sig, og dens
tidlige ideale Retning overhovedet, saa er der heller
ikke mindste Grund til at betvivle, at det var det
pludselige Tab af Arendse, der som med et Ryk drejede
hans Livsskjæbne ind paa andre Baner og gjorde ham
til, hvad han blev baade i Godt og Daarligt,

»I denne Sindsforfatning skrev jeg Lykkens Tempel,
virkelig ikke for at skrive noget skjønt og
prisværdigt Stykke, men blot for at sige mig selv
mine egne Tanker.« »Lykkens Tempel, en Drøm«, er en
omhyggelig gjennemført Allegori, mathematisk nøjagtig
og kold som alle slige Abstraktioner. Digteren
befinder sig i Nøjsomheds Bolig i Selskab med de
to Himlens Døtre Arete (Dyd) og Eusebia (Fromhed),
men i det Fjerne vinker ham Lykkens prægtige Tempel,
og hvorvel denne tilsyneladende grundmurede Bygning
i Virkeligheden er »saa brøstfældig, at en maadelig
Nordenvind kunde rive den overende«, kan han dog
ikke modstaa dens Tillokkelser og formaaer Arete
til at ledsage sig paa Vejen til den, ledsaget af
»Ærlighed, en jevn, ærværdig Mand i gammeldags
Dragt, og Flid, et karskt og stærkt ungt Menneske,
hvis Munterhed svarede til hans Kræfter«. Paa Vejen
møde de Skarer af Vandrende til og fra Templet, de
fleste unge Mennesker, hver Hob med sin Anførerinde,
hvem de »beviste en blind Lydighed og en næsten
guddommelig Ære. Disse Anførerinder kaldtes Affekter
og paastod alle at være Aretes Døtre, endskjøndt de
vare hinanden meget ulige og det ikke var afgjort,
hvor nær enhver af dem kunde regne sig til hendes
Slægtskab.« Nu følger der en Beskrivelse af Lykkens
Tempel og nogle af dens hundrede Porte: en Guldport
for Jøder Aagerkarle, Toldforpagtere o. s. v., en
anden Port beklædt med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free