- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
456

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udførligt i »Levnet og Meninger«, en mesterlig
Fremstilling, i hvilken den modne Mands lette
Ironi over Ynglingens Betagethed er overgydt af det
vemodige Skjær, som Betragtningen af den fra dette
Punkt udgaaende Forandring i hans hele Livsskjæbne
fremkalder. Arendse var et halvt Aar ældre end han,
begge pur unge Mennesker, næsten Børn endnu. »Det
haster følgelig ikke saa stort, sagde jeg. Med
eet, som et Lynild, foer den martrende Frygt i mit
Hjerte. Jeg fandt, at et Fruentimmer paa femten
Aar er ældre end et Mandfolk paa tyve. Jeg fandt,
at min Arendse var giftefærdig, at hendes Ja og Nej
beroede meget paa Forældre, som hun elskte, og som
vist vilde se mer paa det, som de holdt for hendes
Vel, end paa al min Kjærlighed. Paa den anden Side
var jeg, endskjøndt imod min Villie, bestemt til at
blive Præst. Jeg kunde først blive det, naar jeg
var femogtyve Aar, og jeg var kun femten. Hvilken
Evighed! hvorledes turde jeg haabe, at hun kunde eller
engang vilde vente saalænge efter mig? Nu kølnedes
al min Iver for Muserne. Nu fattede jeg Afsky til dem
som de, der kun vilde skille mig ved min Arendse. Nu
vaagnede min kun halvt kvalte krigeriske Lyst.«

Sammen med sin ældre Broder flygtede Joh. Ewald til
Hamborg, men allerede her tabte Broderen Modet,
og efter en heftig Scene imellem dem gik
Johannes alene til den preussiske Resident og
fremsatte sin inderlige Begjæring om at maatte gjøre
Krigen med som Husar. Trods sin store Ungdom og
spinkle, endnu ikke ret udvoxede Skikkelse fik han
Anbefaling til en Major i Magdeburg, hvortil han
begav sig uden en Skilling i Lommen, men opfyldt
af de stolteste Drømme om store Bedrifter
(se Kapitlet »Højen« i »Levnet og Meninger«).
Hans Illusioner led dog strax en første Skuffelse,
da han istedetfor at iføres den smukke Husaruniform
blev stukken ind i et Infanteri-Regiment. Han gik
ved første Lejlighed over til Østerrigerne, hvor
han blev Tambour og i Felttogets Løb avancerede til
Underofficier, kom paa sine Marscher til Prag og var i
Dresden under Byens Bombardement 1760. Det var hans
Felttogs andet Aar; Krigen i dens moderne Form, med
de regelrette Massebevægelser, havde, »bedre end de
bedste Syllogismer skulde have gjort det«, overbevist
ham om, »at Halvgudernes Tider vare forbi, at en
Soldats første og ypperste Dyd er Underkastelse, og
at det ligner mere en Drøm end et Under,
at udmærke sig iblandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free