Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
største komiske Digtere til hinanden, er det Rimbrev,
han i sine sidste Levedage offentlig sendte BAGGESEN
som Tak for hans nysudkomne »Comiske Fortællinger«,
i hvilke Wessel saae sin Stil fortsat af den yngre
Poet, medens han selv træt lagde Pennen bort:
Jeg først saa godt som sidst laer falde Flag;
thi, naar man tabe skal, at tabe uden Slag
er efter mine Tanker bedst.
Rivalen er for stærk og jeg for svag,
han stiger i sin Flugt, jeg daler;
men dalende jeg har det Haab, den Trøst,
at tidt jeg læse skal hans Vers med Lyst.
Kun lidt over treogfyrretyve Aar gammel døde Wessel
af Nervefeber den 29. Decbr. 1785; »de, som omgikkes
Digteren i hans sidste Dage«, fortæller PRAM,
»bevidne, at han aldrig før fandtes saa jevnligen
munter og glad, han spøgte endnu med usædvanlig
Munterhed og levende Vittighed kort før hans Død«.
Til sin Grav paa Trinitatis Kirkegaard, i Nærheden
af Ewalds, fulgtes Digteren af det Norske Selskab
og adskillige fremragende danske Mænd. Theatrets
femogtyvende Opførelse af »Kjærlighed uden Strømper«
gaves til Indtægt for hans femaarige Søn.
Et Par Aar efter udkom Pragtudgaven af Wessels samlede
Skrifter, smukt udstyret, men i kritisk Henseende
meget mangelfuld. Mange andre Udgaver have seet Lyset
i Tidens Løb; med størst litterair Kyndighed, med
skarpsindigst Textkritik, men tillige med sin vante
polemiske Hvashed besørgede I. LEVIN 1862 den Udgave
af »J.H. Wessels samlede Digte«, der uimodsigelig er
den paalideligste, ligesom den er udførligere i sine
biografiske Meddelelser end nogen foregaaende.
Wessel havde været Sjælen i det Norske Selskab, den
Solr hvorfra det modtog sin Glands; efter hans Død
sygnede det hen, og efter Udgivelsen af dets »Poetiske
Samlingers« sidste Stykke, 1793, kan det betragtes som
opløst. Vi skulle nu omtale nogle af dets Medlemmer,
forsaavidt som de have havt litterair Betydning.
NORDAHL BRUNS »Zarine« holdt sig, trods Wessels Parodi, endnu
i højtansete Smagsdommeres Yndest, og Forfatteren opfordredes
til nye dramatiske Arbejder. Guldberg anbefalede ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
