Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsaavidt ikke blive skuffet, som Bredals Syngestykke
virkelig er ualmindeligt - i sin Gyselighed; trods
sin Betydning som den første Repræsentant for en ny
dramatisk Genre vilde dette Opus rolig kunne være
forbigaaet her, hvis et flygtigt Kjendskab ikke var
nødvendigt for Opfattelsen af det operistiske Element
i Wessels »Kjærlighed uden Strømper«.
Hvad der i denne Forbindelse især har Betydning, ere
de rent lyriske Partier i Bredals Syngestykke, hvis
Handling - tagen af Saxos Fortælling om Kong Skjolds
Søn Gram, der tilbageerobrer sin Brud Signe fra hendes
Fader, den finske Konge Sumble, og den sachsiske Konge
Henrik, som uretmæssig har faaet Løfte paa hende -
udvikler sig gjennem Recitativ og Arie. Denne sidste
Bestanddel slutter aldeles vilkaarlig hver enkelt
Scene, og den blotte Meddelelse af nogle Prøver
paa denne Lyrik vil minde saa tilstrækkeligt om
den Wesselske Parodi, at man vil kunne forstaae
dennes komiske Virkning paa Samtiden ogsaa i denne
Henseende. Saaledes kvæder Kong Henrik:
Naar det tunge Skib maa synke,
kan den lette Baad opholdes;
naar en Trøstesløs maa klynke,
er den Vise uforsagt.
Klog i Medgang, fræk i Fare
derved ofte kan forvoldes,
at en ellers farlig Snare
for os blier forgjæves lagt.
Kong Sumble giver sin Stemning Luft saalunde:
Paa en glad og yndig Sommer,
som dog ikke længe varer,
seer vi Vinteren fremkommer,
fuld af Mørke, fuld af Kuld.
Men midt i de mørke Dage
Luften ofte sig opklarer
og kan da des mer behage,
naar Enhver er længselfuld.
Tjeneren Guttorms raisonnerende Lyrik bruger følgende
Billede:
Fuglen i sin trygge Rede
zitrer dog for Slangens Tænder,
naar han hvisler nedenfor.
Sikkerhed os kan forlede
at vi ud af Vejen render,
naar vi har paa Lykken Spor. (Da Capo).
Og den yndige Prindsesse Signe ender en længere
Monolog, i hvilken hendes Hjerte vakler mellem de
to Bejler, med Betragtninger i Recitativ og Arie af
efterstaaende om Grethes Hjertekval stærkt mindende
Indhold:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
