Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Efterligner fik Tullins Læredigt i hans Landsmand
NIELS KROG BREDAL (1733-78), der udgav nogle rimede
»Tanker om Videnskabers og Indsigters Erhvervelse,
forsaavidt samme kan misbruges og bruges
paa rette Maade«, samt et Digt »Om Fornøjelse og
Fornøjelighed«. Det et dog ikke ved disse Arbejder,
Bredal har vakt Opmærksomhed i Litteraturen, men
dels ved sine forudgaaede Bestræbelser for at
berige Skuepladsen med en ny dramatisk Genre, dels
ved det stærke Røre, han paa et enkelt Tidspunkt
blev Anledning til. Han var udgaaet fra en af
poetiske Interesser berørt Familie i Throndhjem,
blev sexten Aar gammel Student og debuterede allerede
tre Aar efter i Litteraturen med en Oversættelse af
Ovids Forvandlinger, som den vittige FASTING satte
Epigrammets Stempel paa:
Roms, Jordens Guder, Alt forvandled Nasos Pen;
til Vederlag Niels Krog forvandler ham igjen.
I Kjøbenhavn vandt Theatret den unge Normands
livligste Deltagelse, og paa en Tid, da Holberg
og med ham ogsaa den fremmede Komedie var skubbet
tilside af Smagen for den »høje Rørelse« og den
svulstige Pathos ikke mindre end for udenlandske
Sangere og Kraftkunstnere, gjorde Bredal et Forsøg
paa at akklimatisere det franske Syngestykke,
FAVARTS »Comédies melées d’ariettes«, hos os. Hans
første lyriske Drama. »Gram og Signe eller
Kjærligheds og Tapperheds Mesterstykker«, i
tre Optog, blev »til Fædresprogets Ære«
opført i en privat Kreds af Studenter i C.P. Rothes
Værelser og gjorde Lykke hos Tilskuerkredsen, i
hvilken flere høje Herskaber, ja endog en Hertug
af Sachsen-Hildburghausen, vare nærværende. Kort
efter udkom Stykket i en for hin Tid pragtfuld
Udstyrelse og til en Pris, der vakte Opsigt ved sin
Dristighed, men dog var saare beskeden i Forhold
til den Værdi, den unge Forfatter tillagde sit
Arbejde som det første betydningsfulde Skridt paa
en hidtil ubetraadt Bane. Han gjør i sin Fortale
opmærksom paa, at Adskilligt, som nu er gammelt og
tilvant, engang har vakt Studsen og Mistvivl som
nye Inventioner, og nævner som Exempler herpaa
Magnetnaalen og Bogtrykkerkunsten, hvorpaa han
uforfærdet fortsætter: »Jeg vil, uden at bebyrde
Læseren med et længere Omsvøb, ligne dette mit ringe
Forsøg med de ovenanførte.« Hvis man efter denne
Bebudelse venter sig noget Ualmindeligt, vil man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
