Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra denne høje Flugt nærmer Digteren sig saa i
snevrere og snevrere Kredse sin egen Plet paa Jorden,
»Tvillingfolket, som sig selv og Andre spiser« (o:
bespiser) med Guds Gaver; han beder Almagten velsigne
det og dets Konge, at han maa blive »i Dydens Øjne
stor og dette Marmor værd«:
Den Femte Frederik blev stor ved Freds-Bedrifter
og vandt med Visdom mer end Heltene med Sværd.
Citaterne have viist os et Læredigt i den
korrekte, velordnede Afhandlings Form, som
Tidsalderens litteraire Smag fordrede; dog maa
det tilføjes, at som Tullins Digt nu og da var
Prisdommerne for højt i sin Flugt, saaledes betegner
dets Tilnærmelse til Odestilens Pathos overhovedet en
mere digterisk bevæget Aand end den, der sædvanlig
kom tilorde i den didaktiske Poesi. Noget Lignende
gjælder om Tullins følgende Prisdigt om »Skabningens
Ypperlighed i Henseende til de skabte Tings Orden
og Sammenhæng«, i hvilket han fra Betragtningen af
Verdensaltets Hensigtsmæssighed og skjønne Orden,
der har til Følge, at
naar Solen til en Myg uddeler sine Straaler,
saa hjælper den igjen at bære Solens Krop -
hæver sig til Lovprisning af Guds uendelige Kjærlighed
til Skabningen. Alt i Alt fortjente Tullin det store
Ry, han nød som Digter; med større poetisk Fynd, med
en varmere bevæget Sjæl end de Fleste forherligede
han Tidens Nytte-Ideal ved at iføre det Digtningens
Skrud; og hans borgerlige Anseelse kunde i hine Dage
kun stige ved, at han ikke var nogen vagabonderende
Ambrosius, men en velmeriteret Stivelsefabrikant og
Raadmand i Christiania. Kun syvogtredive Aar gammel
bukkede han under for den længe truende Brystsyge,
21. Jan. 1765. Af hans »Samtlige Skrifter« udkom en
Pragtudgave i tre Bind 1770-73; men den har medtaget
saameget Interesseløst, at almindelige Læsere ere
bedre tjente med de 1799 af K. H. SEIDELIN udgivne
»Udvalgte Digte«.
Angaaende Tullin og Fællestidens følgende norske
Digtere henvises her eengang for alle til 1. Bind
af L. DIETRICHSONS »Omrids af den norske Poesis
Historie«, Kbhvn. 1866; Tullin er desuden Emne
for Afhandlingen »En Kristianiapoet fra forrige
Aarhundrede« i HENR. JÆGERS »Litteraturhistoriske
Pennetegninger«, Kbhvn. 1878.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
