Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klopstock lader Dronningen i hendes Dødsstund glemme
al Jordens Kroner og Troner og kun skjænke sin
nærmeste Slægt blandt de Efterlevende et Par Taarer:
Zwo Thränen noch! die eine für den König;
für ihre Kinder die,
und fur die liebende, so sehr geliebte Mutter -
und dann wird Gott allein geliebt.
Treschow skjænker i sit Digt med mere gavmild Haand
Bispen, endnu syvogtredive Fødselsdage:
For Deres Frue ti, for Deres Børn ti andre,
for Stiftet ogsaa ti.
Af Summen bliver der endnu syv Aar tilbage,
de ere nok for mig.
Naar det hos Klopstock hedder:
Dich soli der Enkel noch, Du Todesstunde! feiern;
sie sei ein Fest um Mitternacht,
voll heiliger tiefeingehüllter Schauer,
ein Fest der Weinenden -
saa omskriver Parodien det mere fornøjeligt saaledes:
Lad Deres Børnebørn en Grædefest da holde,
en Fest ved Midnatstid!
Det er vor Glæde, vi kan holde Fødselsfesten,
en Fest ved Middagstid.
En tredie Normand - thi nu begynder Normændenes Tid
i Fælleslitteraturen; skarevis betræde de nu den
litteraire Arena og kæmpe hyppigst paa den sunde
Smags, det ædruelige Temperaments Side - en tredie
Normand atter hører til Klopstocks ivrigste
Partisaner: Gudbrandsdølen PEDER CHRISTOPHER STENERSEN
(1723-76, Præst i Udby, senere i Tølløse), der i
sine »Critiske Tanker over de rimfri Vers« lovpriser
Messiaden og dens Protektor, den dansk-norske Konge,
og forsvarer det »sexede« Metrum (o: Hexa-metret),
i hvis Mangel paa Rim han seer en Frigjørelse
af den digteriske Tanke. »En Poet«, siger han,
»skal visselig have en uomskrænket Magt baade over
Tankerne og Rim, dersom han ej for de sidstes Skyld
mangen Gang skal opofre de første, flikke, ja støde
mange uvedkommende Indfald ind i Matenens brudte
Orden. Rimene ere de Skjær, hvorpaa saa mangen Poet
har strandet.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
