Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortrinet, naar Landets Børn staa tilbage og siden
skulle tigge af Udlændingens Haand, hvad Udlændingen
ysyrperede.« - Ogsaa Schack Staffeldts Lærer
fra Kadetakademiet ABRAHAMSON steg ned paa Arenaen
for at imødegaa en mæglende Afhandling i »Minerva«,
der i sin forsonlige Tendens gik saa vidt som til
at indrømme de Fremmede, at det maaske var bedst,
om Indfødsretsloven blev tagen tilbage, paa det
at Landet kunde søge de bedste Kræfter, hvor de
vare at finde, uden Hensyn til deres Nationalitet.
Som Modbillede til denne farveløse Taalsomhed
afmaler Abrahamson med kraftige Træk Tydskeriet i
den Skikkelse, det saa hyppig antog i Danmark, naar
det gav sig Luft i Ytringer som: »Das ist ja hier
nicht anders. Sind die Leute denn hier gar rasend vor
Brodneid? Ohne die Deutschen können die Dänen mit
nichts zurecht kommen. Ich glaubte hier angesetzt zu
werden, aber es ist kein Ankommen, wo man
kommt, ist es überall so voll Dänen« o. s. v.
Abrahamson træder kraftigt i Skranken for
Indfødsretslovens Opretholdelse og dens ubetingede
Gjennemførelse: til Embederne i det egenlige Danmark
maa kun Indfødte kaldes, og først naar det er ganske
klart, at der ikke blandt dem findes Nogen, der
besidder tilstrækkelig Dygtighed, kan man gribe
til den Udvej at indkalde Fremmede. De i Danmark
bosatte tydske Næringsdrivende bør beflitte sig paa at
tale Landets Sprog og slutte sig til det Samfund,
de leve i; ville de ikke det, maa Angreb mødes med
Angreb. »Og knuget og skuddet Maal af Haan og Spot
ville vi da fuldelig og rigelig og idelig tilmaale
hver den Udlænding iblandt os, der ej vil lade fare
sine Uskikke og ved fuldkommen Forbedring i Sæder
og Adfærd stræbe at tilvende sig det hæderlige Folks
Agtelse, som har optaget ham blandt sine Medborgere,
medens vi agte og ære hver fremmed Mand, der
ved Kundskab, Nidkjærhed for Staten og anstændig
Adfærd søger at fortjene det.« - Kort forinden,
i Novemberheftet af »Minerva«, havde Abrahamson
skrevet en satirisk Artikel, en Tydskers Forsvar
for Tydskerne, hvis Ironi virkede nok saa hvast til
begge Sider som den direkte Polemik. »Jeg gaaer til
det andet Klagepunkt«, lader han Tydskeren sige: »at
vi indtrænge os i Embeder, til Forfang for Landets
Indfødte. Indtrængelsen nægter jeg aldeles, thi
aldrig har Nogen endnu med væbnet Haand sat sig
i Besiddelse af et Levebrød. Vi komme herind,
vi lade vort Lys skinne, vi aagre med vort Pund,
Lod eller Qventin, alt efter Evne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
