Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavns litteraire Selskabsliv, idet hendes
pragtfulde Saloner - hun var gift med den rige
Handelschef Gehejmekonferensraad Const. Brun -
vare Mødestedet for Prindserne og Diplomatiet
saavelsom for Digtere og Videnskabsmænd. Af hendes
Skrifter har »Wahrheit aus Morgenträumen und Idas
ästhetische Entwickelung«, 1824, nogen Betydning for
vor Litteratur- og Kulturhistorie. »Ida« er hendes
skjønne, af Digterne besungne Datter Adelaide (gift
Grevinde af Bombelles), for hvis harmoniske Væsen al
Kiv forstummede, som det sagdes ved hendes Død:
Og Danmarks Digtere, de to, de store,
som i usalig Tvedragt skiltes ad,
i deres Sange kan dog Verden spore,
at her forsvandt Uenighed og Had.
Til hendes Fane de dog Begge svore,
for hendes Fod de lagde hver sit Blad,
og hende nær, ret som ved Orpheus’ Strenge,
de Stridende forente sig saalænge.
(J. L. HEIBERG).
Moderen var, som vi se, en mere stridbar Personlighed,
og hendes »Ausrufungen« var et Stød i Kampluren,
som strax fik sit Gjensvar fra den anden Side. Den
tyveaarige AD. WlLH. SCHACK STAFFELDT mødte frem med
et Fejdeskrift »Om den Ting, kaldet Ausrufungen,
og om andre Ting«, og skjøndt den tydskfødte
og paa Tydsk opdragne Forfatter har ondt ved at
skrive det danske Sprog rent, viser han sig som en
flammende begejstret Forsvarer for dets og Folkets
Sag. Han insinuerer, at Cramer ved sin Oversættelse
har havt til Hensigt at bane sig Vej til en Plads
ved Kjøbenhavns Universitet. »Men hvorfor gjør han
saamange underlige Spring og Kolbøtter for at komme
frem til dette Maal? Hvad behøvede han Andet end at
træde frem og med en Syndflod af Ord at sige: Ich
bin ein Deutscher o. s. v. o. s. v. o. s. v. Han er
jo i et Land, hvor Tydskere til Trods og Haan for
de Indfødte endnu sidder øverst ved Bordet; hvor
tydsk Byrd er den største Fortjeneste, ja saa stor
at den opvejer den, der svæver i Ligevægt med Guld
og Dumhed. Og bort med den Niding, der ikke føler
Blodet skumme i hans Aarer, naar Tydskhed, eller hvad
man vil kalde dette Uhyre, sætter ham Jernfoden paa
Nakken! Han er en Vanartning, og bort, bort med ham! -
Hvordan? Glemte Guddommen de Danske? Stod den ikke
ogsaa her stille og aftrykkede sit Billede? Tænke ikke
Sjæle i danske Hoveder, slaa ikke Hjerter i danske
Barme? O, det griber den danske Mand som en Dommedag,
naar Landets Love aabne Smuthuller, naar Tydskere have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
