Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bestanddel af den danske Scenes Repertoire stod
Datidens mest ansete Kritikere - P.A. Heiberg,
Rahbek, Pram - mistroisk paa Vagt; de betragtede
Operaen med dens Scenepragt som et Lefleri, der maatte
drage Interessen bort fra det gode Skuespil og desuden
tære paa dets Existensmidler, og idet de manglede
Blik for det musikalske Dramas Kunstejendommelighed
og bedømte Texten som selvstændigt poetisk Værk,
blev det dem let at paavise dens tilsyneladende
Urimelighed og Brud paa sund Sands. De saae derfor
med Uvillie en dansk Digter som BAGGESEN arbejde i
denne æsthetisk forkastelige og desuden unationale
Genre, og hans Operatext »Holger Danske« blev
- bedømt fra en fejlagtig Forudsætning - ved
Sammenligning med hans øvrige Arbejder stillet
lavest blandt disse og i og for sig betegnet som
mislykket. At nu just denne Digtning blev valgt
til Baggesens Indførelse i den tydske Litteratur -
i den bedste Mening og med en for dansk Sprog og
Aandsliv smigrende Tilegnelse til Wieland - var i og
for sig lidet heldigt, og værre blev Sagen derved,
at Oversætteren, Professor C.F. CRAMER i Kiel,
kort iforvejen havde bragt de nationale Strenge i en
dirrende Bevægelse ved sine Udtalelser om Forholdet
mellem Dansk og Tydsk i en litterair Fejde angaaende
A.C. HWIIDS »Udtog af en Dagbog«. Det var saaledes
baade æsthetiske og patriotiske Inspirationer, der
gav P.A. HEIBERG den satiriske Pen i Haanden til
Affattelsen af Parodien »Holger Tydske«, i hvilken
Steder af Cramers Oversættelse vare anbragte med
megen Virkning. Et anonymt Skrift, »Ausrufungen
veranlasst durch Holger Danske und Holger Tydske«,
tog i en stærkt ophidset Tone til Gjenmæle mod denne
Profanation, stemplende Heibergs Motiver som Nid
til Baggesen paa Grund af den Udmærkelse, der var
bleven ham til Del: »Was ist denn geschehen? Warum
stehen sie alle so blass da? Warum ist der Staat
erschüttert? Warum sind sie Sitten beleidigt? - Ein
dänischer Dichter hat eine Oper gedichtet! Die Grenzen
der Mittelmässigkeit sind überschritten! Aber das
ist nicht alles. Ein deutscher Gelehrter, von edlem
unbefangenem Enthusiasmus getrieben, hat ihn und
die Nation und ihre Sprache gelobt. . . Dem jungen
Adler muss man die Flügel knicken, ehe er seinen
Flammendurst löscht, ehe er seinen Sonnenflug beginnt
und Jupiters Donnerkeile tragt.... Freilich gehört
er Dänemark ganz zu. Es fliesst kein Tropfen fremden
Blutes in seinen Adern. - Aber, ist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
