Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
karakterisere det overdrevne og som Følge deraf
uberettigede Tydskerhad, og det stemmer ogsaa med
denne af tydsk Digtning saa afgjort paavirkede
Forfatters Stilling i Litteraturen, at han ikke
vilde være med til nogen ubetinget Fordømmelse af den
Nation, til hvilken Klopstock hørte, og hvis Sprog
har sat sine enkelte Mærker i hans, om end Harlekins
ovenfor anførte Indskriden til Fordel for Gert viser,
at Ewald meget vel kjendte den tydske Indvandring
ogsaa fra dens frastødende Side. Men det danske Folk
har i Tidens Løb glemt dette Udsagns Plads i Komedien
og opfattet dets korte og fyndige Dom over tydsk
Uvæsen i Danmark som en prægnant Devise, der gav det
sit rette Stempel, og hvis Rigtighed den kommende Tid
desværre skulde yde rig Anledning til at sande. Og
maaske have allerede Ewalds Samtidige havt den samme
Opfattelse, thi Kampen mod Tydskeriet tog netop ved
Struensees Regering og Fald et nyt Opsving, der i høj
Grad præger hine Dages Folkelitteratur og Polemik.
Det var ikke alene Trykkefrihedens slette Skribenter,
der tog tilorde mod de tydske Samfundselementers
Anmasselse, saaledes som i »Den fordum bekjendte
Holbergs muntre og artige Skrivelse til en af
sine Fynske Venner angaaende den nærværende nye
Tidspunkt i Danmarks Historie« (1772), i hvilken
Piece der rettedes raa Angreb mod »de lange slunkne
og forsultede Karle«, »der kunde lugte det kjære
danske Brød indtil de mest forsultne Egne«. Ogsaa
en Forfatter som TYGE ROTHE besvarede de tydske
Udfordringer med hvas Pen: »At Tydsken, der dømte os
al Gejst fra (o: STOLBERG, der havde haanet Nationen
ved at frakjende den »Wein und Geist« paa eengang),
at andre Tydske, hvilke kvæde i National-Hovmodens
tunge, skrydende Tone, at de maatte faae en Snert, at
den Snert gjorde Ridse i Huden, at i Ridsen kom Salt,
saa de maatte hveene sig, det ville vi være bekjendt
at kunne mores ved. Men fint Salt, ej af det grove!«
Dette - saa fint som det dengang havdes - leverede
P. A. HEIBERG i sine satiriske Udfald mod Tydskeriet
i Danmark.
Heftet Nr. 11-13 af »Rigsdalers-Sedlens Hændelser«
(1789) er især indholdsrigt i denne Henseende. Et af
dets Kapitler, betitlet »Akademiske Forelæsninger«,
lægger den hertil indkaldte Professor i
Kameralvidenskaberne EGGERS Ytringer i Munden, der
med komisk Overdrivelse persiflere hans oftere
fremførte, skjøndt ikke udæskende Kritik af vor
statsvidenskabelige Litteratur. En Student
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
