Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Historieskrivningen - Videnskaberne: Sprogvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske Staters, Sverigs, Ruslands, Polens og Tyrkiets
Statistik, tredie Del, i to Bind, af de ovennævnte
Forelæsninger over de vigtigste Statsrevolutioner i
de sidste tre Aarhundreder og fjerde Del, ligeledes i
to Bind, af Forelæsninger over Fædrelandets Historie
fra de ældste Tider til og med Christian VII. Hans
Biografi er 1893 skreven af FR. NYGAARD.
Periodens dygtige populairfilosofiske, statsøkonomiske
og historiske Forfattere havde bragt Sproget til
en hidtil ukjendt Fuldkommenhed i Fremstillingen,
og særlig havde Soranerne ved deres Virksomhed i
de »smukke Videnskabers« Tjeneste ladet det være
sig magtpaaliggende at iklæde deres Tanker en let og
utvungen Form. Dette medførte en Bestræbelse efter at
udskille de mange fremmede Bestanddele af Sproget,
og hvorvel det endnu kun var smaat bevendt med den
Indsigt i Oldsproget, af hvilken en virkelig organisk
Fornyelse var betinget, vandt dog i dette Tidsrum
adskillige nye, efter Reglerne for dansk Orddannelse
formede Gloser Indgang i Sproget og tilkæmpede sig
Borgerret, vel ikke uden en haardnakket Kamp mod
gammel Vane, ejheller uden Nederlag for adskillige
Udtryk, der bragtes i Forslag, men ikke vare
livskraftige nok til at besejre Modstanden.
Almenheden tog saa levende Del i disse
Sprogforbedringsarbejder, at Sagen endog
kunde bruges som Sujet for en Komedie og bringes paa
Scenen. CH. DOROTHEA BIEHLS 1765 opførte Skuespil
»Haarkløveren« er et dramatisk Makværk, men har for
vor Tid en sproglig Interesse, som endnu holder Liv
i Misfostret. Idet Forfatterinden nemlig spotter
Reformforsøgene ved at fremstille deres Forfægter,
Eraste, i et latterligt Lys formedelst de nye Ord,
han bruger, aflægger hun mod sin Villie Vidnesbyrd
om, hvor levedygtige de fleste af dem have været,
idet Tiden har givet Eraste Ret og »Søster Dorthe«
Uret. Tjenestepigen Pernille kan ikke blive klog
paa hans Tale; »dersom jeg kuns først vidste, hvad
det var for et Sprog, han taler, saa maaske jeg nok
kunde hitte Resten ud; paa Lyden synes mig, at det
skal være Dansk, men faa den Skam, der forstaaer tre
Ord af ti«. Hun mener, at Eraste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
