Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Filosofi, Rets- og Statsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det særlig nordiske Forhold behandlende Værk »Nordens
Statsforfatning før og i Lenstiden«, to Dele,
1781-82. Denne Skildring maatte for en stor Del dreje
sig om de agrariske Forhold i Oldtiden, og hvorvel
Rothe misforstod mange af de herhenhørende Udtryk
i den gamle Lovgivning og Historie, saa han selv
maatte konstruere en Sammenhæng, blev Arbejdet dog af
praktisk Interesse for Samtiden ved at afføde hans
Undersøgelser angaaende Forholdet mellem Jorddrot
og Bonde i den nyere Tid og hans Bestræbelser for
Fællesskabets og Hoveriets Afskaffelse. En ny Række
og tillige en ny Art af Skrifter begyndte Tyge Rothe
1788 med »Philosophies Ideer til Kundskab om vor Art
og til Glæde over den«, to Dele, efterfulgte 1791-94
af det sex Bind stærke Værk: »Naturen betragtet
efter Bonnets Maade«. Ved sin Definition af Begrebet
Aabenbaring stiller han sig i førstnævnte Arbejde
udenfor Skriftautoriteten og begrændser endydermere
Kristendommens Sandhed til enkelt Tid og Sted: »Mange
ere de, hvilke urigtigen gjennemtænke det kristne
Tradizions System og bedømme det urigtigen. Det i
Systemet, hvilket ikkun er en for nogen Tid gjældende
Lov eller Raad, og hvilket altsaa kun gjælder for
nogle faa Mennisker i den deres særegne Forfatning:
det fordrejes til at skulle angaa alle Mennisker og
til at være en almen Lære for hele vor Art«. I det
andet Værk henvises saa til Naturen som det sande
Altomfattende, der fylder Mennesket med Tanker om
Gud. Tyge Rothes sidste Arbejde var Mindeskriftet
om hans i Januar 1795 afdøde Hustru: »Karen Bjørns
Minde«; umiddelbart efter dets Fuldførelse døde han
i Decbr. s. A.
Kantianismen doceredes tidligst herhjemme af
CHR. HORNEMAN (1759-91), hvis Forelæsninger -
afbrudte af hans tidlige Død - bleve udgivne baade
paa Dansk og Tydsk. Gamle RISBRIGH forholdt sig
nærmest refererende til den nye Filosofi, medens
Prof. ANDERS GAMBORG, der nogle Aar iforvejen havde
sat den theologiske Verden i stærk Bevægelse ved
sit Skrift »Nysa« med dets absurde Forklaring
al Syndefaldet, i »Jesu Moral«, 1799, fremtraadte
som en vidt fremskreden Tilhænger af Kant. Juristen
J.F.W. SCHLEGEL grundede sine Forelæsninger over
Naturretten paa Kants Lære om Moralloven (»Naturretten
eller den almindelige Retslæres Grundsætninger«,
to Dele, 1798), og den unge A. S. ØRSTED
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
