Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Filosofi, Rets- og Statsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Elev og hans Efterfølger ved Universitet var
BØRGE RISBRIGH (1731-1809). Hans Forfattervirksomhed
er kun liden, men hans Indflydelse paa det filosofiske
Studium ret betydelig paa Grund af den lange Aarrække,
i hvilken han var dets officielle Organ; han »vedligeholdt
ved Højskolen den Forening, sund Filosofi og liberal
Theologi allerede havde indgaaet under Gunneri Auspicier«,
vidnes der om ham. En anden Discipel af Gunnerus var
TYGE JESPER ROTHE, Broder til den tidligere omtalte
Personalhistoriker Casp. P. Rothe, født 1731,
theologisk Kandidat 1747. Nogle Ungdomsaar tilbragte
han som Huslærer i den store Verden, andre paa en
Udenlandsrejse til Tydskland, Schweiz og Frankrig. Med
sin ædle Hustru KAREN BJØRN fik han betydelig
Formue, kjøbte Tybjerggaard i Sjælland og levede
det meste af sit øvrige Liv som praktisk Landmand,
kun nu og da kaldet til Embedsvirksomhed, som under
Struensee til Borgemester i Kjøbenhavn og Deputeret
i det nys oprettede Finanskollegium med Landvæsenet
som Bestyrelsesgren, under Guldberg som Amtmand i
Segeberg. Alt fra Ungdommen af tog Tyge Rothe med
stor Interesse Del i den offentlige Debat og har
baade ved Smaaskrifter og ved store Værker erhvervet
sig Navn som en utrættelig virksom, for Folkevel og
Oplysning nidkjært arbejdende Forfatter. Allerede
for sin Samtid var han dog mindre tilgængelig paa
Grund af sin tunge, trættende Fremstilling og sit
med mange Særheder udstyrede Sprog; af Nutiden kræver
Forbybelsen i hans Skrifter end større Taalmodighed,
og selv hvor det anstrengte Tankearbejde afbrydes
af følelsesfulde Udbrud, virke disse snarest som tom
Deklamation uden virkelig Varme, medens man med alt
dette dog maa anerkjende den Trang til selvstændig
Opfattelse og det modige Frisind, der udmærker ham
som Forfatter. Bedst lader hans første Skrift sig
læse, de efter hans Udenlandsrejse udgivne »Tanker om
Kjærlighed til Fædrelandet«, 1759. Paavirkningen af
Rousseau er her let kjendelig, tydeligst i en Ytring
som denne: »Havde Ingen indhegnet en Plads og saa
sagt: »Den er min«, da skulde Alle have blevet i en
fuldkommen Lighed, thi hvor ingen Ejendomme ere, der
finder Forurettelse ej Sted, Misundelse fødes først,
naar Fordelen ulige deles, og Vindesyge kjendes ej,
saalænge det Ufornødne er unyttigt.« Ogsaa Montesquieu
har paavirket Rothe her som i flere af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
