Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Filosofi, Rets- og Statsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forholdsvis sent, og sit sidste Værk: »Danmarks og
Norges naturlige og politiske Forfatning«, naaede
han ejheller at faae fuldført; dets første Del
udkom i hans Dødsaar 1777. Schyttes statsretlige
Skrifter vare for hin Tid ikke mindre epokegjørende
end Sneedorffs, og han havde dertil arvet denne
sin Forgængers fortrinlige Fremstillingsform
baade som Foredragsholder og som Skribent. »Han
holdt sine Forelæsninger for Akademisterne med
saadan Galanteri og Opmærksomhed, at man sagde,
det var en Kammerjunker, der holdt Forelæsninger
for Kammerherrer«, hedder det i »Engelstoftiana«
(Hist. Tidsskrift 1880). Og en Samtidig siger om hans
Stil: »Alt, hvad han træder paa, bliver til Roser,
og Sproget har under hans Pen en Glands, Lethed og
Zirlighed som noget slebet Sprog i Europa.« Om end
ikke i samme Udtryk vil Nutiden underskrive denne
Dom; det er i Virkeligheden en højst mærkelig Lethed
og Nærhed ved vore Dages Prosaform, hine soranske
Forfattere ere i Besiddelse af, og om de end - som
i den litteraire Fejde mellem Sneedorff og Kraft -
kunde tvistes om Principerne for Sprogets Forbedring,
vare de i deres Skrifter det umiddelbare Udtryk for
et stærkt fremskredet Stadium i Sprogudviklingen.
I Kjøbenhavn træffe vi lige ved Tidsrummets Begyndelse
Normanden JOHAN ERNST GUNNERUS som extraordinair
Professor i Theologi, hvortil han blev kaldet 1754,
efterat han med kongelig Understøttelse havde
studeret Wolfs Filosofi under Baumgarten i Halle
og senere besøgt Jena, hvor han blev Adjunkt ved
det filosofiske Fakultet. Som Universitetslærer
læste han ikke blot over theologiske Discipliner,
men ogsaa over Filosofi og Mathematik, de to dengang
stærkt sammenkjædede Videnskaber (KRAFT deducerede
f. Ex. Sjælens Udødelighed ved Hjælp af mathematiske
Bestemmelser som »de krumme Liniers Koordinaters
Natur«). Hans Virksomhed ved Universitetet var fuld af
Liv og Fynd, men varede kun kort, da han allerede 1758
blev Biskop i Throndhjem; her stiftede han i Forening
med Suhm og Schøning »det Kgl. Norske Videnskabernes
Selskab«. Struensee kaldte ham ned, for at han skulde
udarbejde Forslag til en Universitets-Reform, men
Ministerens Magt var forbi, inden den kunde blive
sat i Værk, og Gunnerus vendte tilbage til Norge,
hvor han kort efter døde, 1773.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
