Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterat det tidligere næsten kun havde havt at
fortælle vennesæle Træk om ham. Kjøbenhavnske
Borgermænd kunde ryste medlidende paa Hovedet, naar
de saae ham efter Taflet, med en af sine Hofmænd
under hver Arm, halv beruset med stiv Holdning blive
hjulpet ned fra Kristiansborg for at stige i sin Vogn;
men Ingen hørte dem ytre et dadlende Ord. Folk slap
ikke Kjærligheden til ham. Et slaaende Vidnesbyrd
derom er Dorothea Biehl, der i sine historiske Breve
om ham til Johan Bülow kan fortælle de skrækkeligste
Historier om ham og maa tilstaa, at det fattedes ham
paa Virksomhedsaand, men dog helst vil undskylde ham,
dog kalder ham den tilbedede Frederik og maa lægge
Pennen bort for at græde ud, da hun har fortalt hans
Død. - Royalismen fik imidlertid et endnu værre Stød
at overstaa, dengang Christian VII. besteg Tronen. De
Forhaabninger, med hvilke han hilstes som Konge,
afløstes snart af bitre Skuffelser. Hvornaar var der
vel noget Godt at fortælle om ham, der begyndte som en
lunefuld, for ikke at sige ondskabsfuld Dreng og faa
Aar efter, ødelagt af Udsvævelser, blev vanvittig. Det
var kommet saa vidt med Kongeværdigheden, at man
kunde se ham, Støvlet-Katrines Elsker, med sine
Følgesvende ved Nattetid i Slagsmaal med Vægterne paa
Kjøbenhavns Gader. Struensees Virken og Katastrofe
skulde ikke stille Christian VII. og Kongemagten
højere. Hvad der er fremkommet af stærke royalistiske
Udtalelser til denne Konge, er med Undtagelse maaske
af hans allerførste Regeringstid at opfatte som
konventionel Smiger. Den Tanke ligger da ogsaa nær,
at Enevælden var truet af en alvorlig Fare, saafremt
ikke Frederik VI. som Kronprinds atter havde vakt en
virkelig Hengivenhed mod Kongefamilien tillive baade
hos Danske og Normænd.«
Til at stille Kongemagten højere bidrog Struensees
Virken ikke, men - saa underligt det kan lyde - til at
gjøre Kongens Person mere afholdt for en Stund bidrog
den sin Del; hvor lavt han end stod i det almindelige
Omdømme, harmedes man dog paa hans Vegne over den
Fornærmelse, han saa at sige aabenlyst var udsat for,
han blev en Gjenstand for virkelig Medlidenhed, og
fra Medlidenhed til Kjærlighed er Vejen ikke lang,
især hvor den er godt kjendt fra gammel Tid. Det er
karakteristisk, at i en Tid, da Strømningen begynder
at gaa Kongemagten imod, er det i Danmark ikke for den
frisindede Minister, men for den svagsindede Konge,
Folkestemningen tager Parti i en historisk Situation,
der ypperlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
