Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser og Tidsskrifter - Boghandelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gunstigt stillet i Henseende til at erhverve sig
Udmærkelse - eftersom det endnu ikke havde udmærket
sig i Noget. Beaumelle roser vel Sproget, som han
dog neppe havde synderlig Indsigt i, men »Kunsten at
skrive er ikke mere almindelig iblandt os end Kunsten
at kritisere«. I mange Bemærkninger havde han Ret, men
Tonen i dem stødte fra; dertil kom hans hensynsløse
Levnet, de lascive Fortællinger, han krydrede
Ugebladet med, og den demokratiske Ensidighed, hvormed
han - en Forløber for den kommende Tids Tendenser -
vilde hævde Ligheden mellem Samfundsklasserne ved at
drage de øvre Lag ned og forherlige de lavere.
Spectator-Litteraturen er udførlig behandlet i
P.M. STOLPES »Dagspressen i Danmark« IV., hvortil
her henvises.
Det Foregaaende har givet os et Par flygtige Exempler
paa, at Forretningsforholdene i Boghandelen just
ikke vare de mest glimrende: Falster kunde trods
sine saare beskedne Honorarfordringer ikke finde
nogen Forlægger til sin Gellius, og Boghandler Pelt
erklærede i Fortalen til »den tyrkiske Robinson«
meget praktisk, at Livet er mere værd end en god
Smag, og at Ingen kan forlange, man skal gjøre sig
til Martyr, for at have gode Bøger paa Forlag. Disse
to Kjendsgjerninger belyse ganske godt Forholdene
i Boghandlerverdenen. Efterat den danske Adels Magt
var bleven knækket, havde de lærde Forfattere slettere
Vilkaar at virke under end nogensinde før: der fandtes
ikke længer rige Mæcener, der i Følelsen af, at Adel
forpligter, lod Litteraturens Fremme ligge sig paa
Sinde og modtog Forfatternes Tak herfor i veltalende
Tilegnelser. Paa den anden Side var Læselysten i stærk
Tiltagen; et Vidnesbyrd herom er Oprettelsen af det
første Lejebibliothek i Kjøbenhavn, WENNIGHAUSENS,
der daglig udlejede et meget betydeligt Antal Bind
mod et Vederlag af en Skilling om Dagen. Som det ikke
var den bedste Litteratur, han fyldte sit Bibliothek
med, saaledes var det ejheller de bedste Bøger, som
Forlæggerne sikrest saae deres Regning ved at udgive;
Arianke Bogtrykkers taler som det kyndige Fagmenneske,
hvor hun giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
