- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
203

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser og Tidsskrifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Spectator« behandlede satirisk. Meningen var god,
men Methoden lidet praktisk; Publikum vilde ikke
drøfte om igjen i en tør og tung Demonstration, hvad
det nys havde tilegnet sig i en let og tiltalende
Fremstilling; det gav »Antispectator« Ret i dens
Bemærkning:

Med det, som sinderigt skal skrives, kan man ej
gaa frem paa nogen streng og mathematisk Vej,

og Bladet slumrede ind efter sit ottende Numer, i
hvilket det kun var naaet til »Spectator« Nr. 4.
»Antispectator« hoverede over dets Bortgang og
havde overhovedet - som det humoristiske Supplement
til »Spectator« - gjort sig lystig over det hele
Foretagende, skjøndt dette ikke var udgaaet fra
noget fjendtligt Sindelag. Den hæderlige Lundhoffs
Tilhængere harmedes over denne overmodige Behandling,
og nogle af dem traadte i Skranken for ham,
saaledes den unge Student og Digter JACOB GRAAH i
»Lærde Tidender«. En vægtigere og tillige smidigere
Modstander fandt Ries i Normanden GERHARD TRESCHOV,
Præst i Birkerød, der med Finhed gjorde ham opmærksom
paa, at vel er Autoritetstroen ikke at anbefale,
men at der dog gives en endnu farligere Tro, nemlig
den overdrevne Tro paa sig selv, i hvilken han
finder den rette Aarsag til de separate Meninger,
hvoraf Deisme og Fritænkeri udspringe. Adskillige
andre periodiske Skrifter havde en saa stakket
Levetid, at det kan være tilstrækkeligt at nævne de
to vigtigste af dem: RIES’S »Politiske Tilskuer«
og F.C. ElLSCHOVS »Philosophiske, Historiske og
Oeconomiske Skrifter«. Derimod maa som mærkelige
journalistiske Fænomener nævnes to i Kjøbenhavn
udkommende Ugeblade, der skreves paa fremmede
Sprog og af Udlændinge. Det ene er »Der Fremde«, hvis
anonyme Udgiver var den femogtyveaarige, som dramatisk
Forfatter allerede fordelagtigt bekjendte Tydsker
JOHANN ELIAS SCHLEGEL, der var kommen til
Kjøbenhavn som Privatsekretair hos den sachsiske
Minister, et lyst Hoved, der med livlig Interesse
satte sig ind i danske Forhold, vandt Holbergs
Yndest og af ham anbefaledes til Professor i nyere
Historie og Statsret i Sorø, hvor han døde allerede
1749, kun enogtredive Aar gammel. »Der Fremde« viser
Schlegel fra en højst elskværdig Side, fri for alt
det anmassende Væsen, der saa ofte klæbede ved de
indvandrede Tydskere, og som Schlegel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free