Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser og Tidsskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at ville sigte til bestemte Personer, dog uden at
nævne dem ved Navn, »saa at Ingen skal mærke, hvor
Pilen træffer, uden Den, der bliver saaret; vil han ej
prostituere sig selv og vise Sandheden i mit Morale,
tier han stille og ændrer sine Fejl«.
I religieus Henseende staaer Ries omtrent paa
samme Standpunkt som Holberg, maaske en Smule
yderligere. Fritænker er han ikke; tvertimod angriber
han jevnlig de »spirituelle Frigejster«, som ønske
Religion og Gudsdyrkelse afskaffet. »I min Religion
tager jeg intet Parti, men lader den dependere af
de aabenbarede Sandheder, intet bekymrende mig om
Navn af noget Menneske, men om Religionens egenlige
og sande Essentialiteter, hvilket viser, at jeg er
ingen Indifferentist.« Men disse »Essentialiteter«,
mener han, bør ikke unddrages Fornuftens Prøvelse:
»saa vist som vi ikke ere nogle døde Machiner, men
fornuftige Skabninger, saa vist bliver det ogsaa vor
Skyldighed at gjøre os overbeviste om Sandheden i
det, som vi bekjende os at tro.« Paa dette Omraade
falder Moralfilosofens Virksomhed; hans verdslige
Moraliseren drejer sig for en Del om de samme Emner
som Præstens Moraliseren paa Prædikestolen; kun
Behandlingsmaaden er en anden, men den fører ikke
bort fra Gud. En Moralfilosof »har ej saa høje Tanker
om sit Arbejde, at han skulde agte det istand til at
forbedre det Indvortes i Mennesket tilgrunde, hvortil
han selv tilstaaer, naar han er en Kristen, behøves
en højere Kraft; han søger med sit Værk at gjøre de
fornuftige Indbyggere i Verden ikke til Kristne,
men til Mennesker og Borgere; det er ej hans Sag,
direkte jat vise dem Vejen til et Gode efter dette
Liv, men alene at anføre dem til rettelig at betjene
sig af Naturens Lys.«
Ries skimter alt her det kommende Tidsrums
Idealer. Ligeledes i Betragtningen af den sociale
Tilstand er han forud for sin Tid, gjennemtrængt
af den humane Aand, der først senere brød alment
igjennem. Han staaer paa den ringe Mands Side,
paataler Undertrykkelse og Uretfærdighed, hentyder
til Misbrug, som burde afskaffes, hævder Ligheden
mellem Menneskene til Trods for Fødselsvilkaarenes
Forskjellighed, ja giver sig endog ikast med
Censuren. At »Spectator« ved en saadan Optræden maatte
saare til mange Sider, er forstaaeligt, og Ries fandt
vel mere end eengang under sin Forfattervirksomhed
Føje til at udbryde i de bittert-vittige Ord, han
har ladet sin »Antispectator sige:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
