- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
195

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser og Tidsskrifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naturlighed og sund Sands, indrømmede vel, at »Pamela«
var fuld af gode Sentiments og viste Exempel paa Dyd og
Ærlighed, men tog forøvrigt deres Forbehold. »Det
Portrait, som gives paa et Fruentimmers Dejlighed,«
hedder det i Fortalen til »Moralske Tanker«, »hendes
Bryste, Taille, ja de mange Kysse og Karesser,
som omtales, ere ikke saadanne Materialier,
hvoraf man kan tage Texter til Prædikener« (i
England var »Pamela« nemlig bleven anbefalet fra
Prædikestolen). »Det Samme kan siges om de andre
moralske Romaner; Karaktererne ere gemenligen saa
outrerede, at de passe sig heller paa Engle end paa
Mennesker; Alting er saa kvintessentieret og saa
abstrakt, at Læseren istedenfor bon sens erhverver
en urimelig Affektation. Man kan derfor ikke raade
meget til Saadanne Bøgers Læsning; thi det er Noget,
som kan ikke alene gjøre En og Anden udi sær, men
endog en hel Nation grimacieuse.« Anderledes lød
Dommen fra Tilbedernes Skare, som det vil sees af
et Par Brudstykker af samtidige Anmeldelser: »Dens
Forfattere har gjort sig al den Umage, han har kundt,
at vise os Mennesket eller snarere det menneskelige
Hjerte paa alle Kanter, ja det synes og saa, som at
han virkeligen har kigget ind i alle dets lønlige
Tilbøjeligheder; thi han afmaler os Passionerne paa
saa livagtig en Maade, at vi nødes til ogsaa engang
at tænke paa os selv.« (Intet Nyt under Solen! Det
lyder næsten som en Anmeldelse af en af vore Tiders
»psykologiske« Romaner; til Gjengjæld er Themaet i
det følgende Citat forskjelligt fra det, den nyeste
Tid lægger Vægten paa). »Dyden er det Elskværdigste
og Fortræffeligste iblandt alle Ting i Verden. Den
er ogsaa det Bestandigste; alle andre Ting forgaa
og opædes af Tidens Ælde, men Dydens Gjerninger
blive ved; den Lampe, som er tændt ved Dydens Ild,
udslukkes aldrig. O, hvad ere de kloge, som antænde
den derved og følge dette Lys, saalænge de skal vandre
paa denne Verdens mørke og vildsomme Stier. O, hvad
ere især de Unge lyksalige, som da de i Begyndelsen af
deres Pilgrimsfærd staa med Herkule paa en Korsvej,
hvor Vellystens og Dydens Vej løber af, lade hin
fare, som fører til Fordærvelse, og følge denne, som
bringer dem lige ind i Ærens og Evighedens Tempel, ja
tage denne vor dydige Pamela til Model i Gudsfrygt,
Lydighed og Kjærlighed imod Øvrighed og Forældre,
Kydskhed og andre kristelige Dyder, og derfor ved
hendes Eventyrs flittige Læsning og Betragtning heller
gjøre sig bekjendt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free