Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser og Tidsskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holberg og hans Samtid.
Luft, blandt Andet i Ep. 72, hvori han fremhæver,
at den Periode, da man kunde rose det danske Folk
for Bestandighed, maa betragtes som tilbagelagt og
afløst af en anden, da Folkekarakteren bliver mere
og mere engelsk, ja »erke-engelsk«, i sine paradoxe
Omslag, idet den »hvert Aar ikke alene haver nye
Tilbøjeligheder, men Lysterne og Inklinationerne gaa
indtil Exces«. Som et af Exemplerne herpaa anfører
Holberg, at de Danske »for kort Tid siden hørte ilde
formedelst Efterladenhed i at skrive Bøger; nu derimod
skjemter man med deres umaadelige Skrivesyge«.
Vilde Holberg efterspore Grunden til denne Forandring
i Nationens Temperament, maatte han først og fremmest
søge den hos sig selv. Det var ham, der havde givet
Folket Smag for dansk Læsning, det var ham, der
havde tilført den sygnende Litteratur nye Strømninger
udenlandsfra og sat den offentlige Diskussion igang
om Emner, der tidligere havde ligget den fjernt,
trods deres store Betydning for det personlige
Aandsliv. Han havde derved kaldt andre Penne frem
til Forsøg paa litterair Gjerning og samtidig
med at hævde Modersmaalet som det eneste naturlige
Meddelelsesmiddel vendt Læseverdenens Blikke udefter
mod de store Kulturbevægelser, hvilke den nu sluttede
sig til med en ikke tidligere følt Interesse.
Særlig var det engelsk Litteratur og litteraire
Institutioner, der paavirkede Tidsrummet henimod
dets Slutning. Da Romanen brød igjennem herhjemme
og - ligesom i vore Dage - for en Tidlang
blev den mest yndede Digtform, var det et engelsk
Exemplar, som gik i Spidsen: Richardson’s »Pamela
eller den belønnede Dyd«, oversat af LODDE 1743-46;
thi vel var FÉNELONS *Télémaque« allerede sexten
Aar tidligere bleven indlemmet i vor Litteratur
som »Stats-Roman, hvilken under det eftertænkelige
Levnets-Beskrivelse om Telemacho Ulyssis Søn
forestiller, hvorledes Kongelige og Fyrstelige
Prindser paa den artigste Maade til den retskafne
Stats-Kunst og Sæders Lærdom ere at anføre og
ledsage«; men da dette Værk har et snevrere pædagogisk
Formaal, kunde det endnu ikke erobre saa almindeligt
Terrain som den generelle, i Livsskildring formede
Moraliseren i Richardson’s Roman. Her som alle andre
Steder tog den Samfundet med Storm og bragte selv
de Modstræbende i Bevægelse, delende Publikum i lige
ivrige Pamelister og Anti-Pamelister. Holberg og de,
der med ham holdt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
