Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommer, I Philosophister!
Smager denne klare Vin!
En Fantast, der Bacchus mister
for al Ciceros Latin!
Er og sandt:
Ingen fandt
stor Behag i Vand at drikke.
Aristoteles og ikke
var saa stor og slem Pedant.
Grækernes de store Vise
toge sig hver Morgenstund
udaf denne søde Spise.
Lærdom flød af deres Mund.
Plato med,
som man veed,
der han længe sig betænkte,
fandt i Glasset, han iskjænkte,
al sin Visdoms Hemlighed.
»Justitzraad og Landsdommer Tøger Reenbergs
Poetiske Skrifter« udkom 1769 i to smukt udstyrede
Bind med Fortale af P. KOFOD-ANCHER, Forfatterens
Levnetsskildring samt Anmærkninger af LUXDORPH.
Det Meste af JØRGEN SORTERUPS Digtning er af samme
Tønde som Tidens øvrige Poeteri; kun eengang hæver
han sig op over den flade Almindelighed og stiger
da saa forunderlig højt, at hans Øjne skue ind i den
sande Digtningens Sol, og dens Straaler falde endnu
paa hans Vinger. Han blev født 1662 i en Landsby ved
Slagelse og blev tredive Aar gammel Præst i Lyderslev
ved Storeheddinge, ikke langt fra Hellested,
i hvis Præstegaard gamle Peder Syv sad og syslede
med sine danske Folkeviser og Sprogstudier. Sorterup
havde de samme Interesser - han skrev en Afhandling
om Guldhornene - og de to Præstemænd havde mange
gode Timer sammen. Som Lejlighedsdigter kjende vi
Sorterup fra hans Samling »Poetiske Smaa-Sager«,
lutter Bagateller, Personalia uden almen Værdi i Form
af Nytaarsønsker, Bindebreve, Æredigte o. s. v.,
ja endog saa ideforladte Emner som en Beskrivelse
af alle de Egenskaber, der bør findes hos en i alle
Maader fuldkommen og veldannet - Hest. Som Satiriker
har han i et Par ikke stort heldigere Skrifter taget
sin Samtids litteraire Forhold under Behandling:
»Cacoëthes Carminificum eller disse Tiders Rim-gjerrighed
satiriskvis afmalt«, der nu idethøjeste kun har
Betydning ved de Forfatternavne, det fremfører
og giver en og anden oplysende Karakteristik af;
det Bedste turde være den kortsluttede og ret sikre
Betegnelse af tre Digtere i disse Linier:
Med saa stort et Lys forlente
os vor danske Arrebo,
at hans Lampe billig tjente
til vor mavre Pen at to.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
