Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og med Hensyn til en mere indre Ensartethed og
Samstemning, som hvor Kunstlæreren med æsthetisk
Frisind imødegaaer den Indvending, der var bleven
fremsat mod den antike Mythologis Benyttelse som
forargelig endog i verdslig Poesi:
Endel, jeg veed, er af det Sind,
de strengelig forbyde
at føre Juno, Pallas, ind,
med dennem Verset pryde.
Men jeg er ikke saa bigot,
jeg skulde mig indbilde
min Daab dermed at gjøre Spot,
min Kristendom at spilde.
Med lige Ret man ikke bør
et Skib Neptunum kalde,
og den, som i sit Vaaben føer
Fortunam, vil affalde;
sit Navn ej burde nogen Dag
af Thor og Odin bære,
var det Religionens Sag
og Hinder i Guds Ære.
Blandt Lilier og Tuliper
Blaamynte sees i Haven,
forlyster Øjet, skjøndt hun er
kun skadelig for Maven.
Jeg som Poet beskrive kan
Charontis Færge-Skøjte,
Neptuni Fork, en laadden Pan
at lege paa sin Fløjte,
at Mnemosyne Moder er
til Bogens ni Gudinder,
Saturnus Time-Glasset bær,
og Clotho Livet tvinder.
Men - er min Sang om Gud og Mand,
bort Jupiter og Venus!
Guds Ark og Dagon ikke kan
i eet Kapel forenes.
Da bør vor Sjæl, Guds Contrafej,
sin store Skaber mindes;
Poeters Hjerne-Guder ej
i Zion skulle findes.
Vi bør som Kristne vise Gud
vor Daabes Pagt og Stempel
og disse Hunde drives ud
af Helligdommens Tempel.
Beslægtede Emner har Reenberg behandlet i
Digtene »Poesiens Opmuntring« og »Poesiens
Vanskeligheder«. Han har endvidere givet poetiske
Oversættelser af Phædri Fabler, omtrent hundrede
i Tallet, samt af de tolv Fabler i Boursault’s
Skuespil »Ésope à la Ville«, efter en engelsk
Oversættelse. Hans originale Smaaarbejder ere,
som allerede sagt, næsten alle Lejlighedsdigte,
let versificerede Bagateller med den Frihed i Tonen,
deres personlige Bestemmelse tilsteder. Endnu lever
vel i Nutidens Erindring Reenbergs
I et Vinhus jeg skal sige
mit Farvel og sættes ned,
og maaske i ældre Visebøger ogsaa hans anden
Oversættelse af en Drikkevise, Urtypen for den
filosofiske Begrundelse af Symposiet, senere fortsat
af L. SAGENS »Diogenes vranten og stolt« og af
CHR. RICHARDTS »Da Hegel engang laved Puns«;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
