Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tolv Børn og endnu i sit sexogfirsindstyvende Aar
ikke mere svækket af Alderen, end at han bevarede
aandelig Modtagelighed indtil faa Dage før sin Død
den 24. Juni 1742. Midt under hans mange praktiske
Forretninger vedblev Poesien at have hans levende
Interesse, og en Mængde Lejlighedsdigte, fremkaldte af
Begivenheder i hans egen Families og i hans talrige
Venners Kreds, flød i Aarenes Løb fra hans smidige,
letløbende Pen. Bording var hans danske, Horats,
Juvenal og Boileau hans fremmede Forbilleder; Emnerne
og Behandlingsmaaden valgte han efter de fremmede
Mønstre, i Versform og Stil stræbte han at naa sin
beundrede Forgænger. Langt fra Hovedstaden fulgte
han opmærksomt den poetiske Litteraturs Gang, dens
Fænomener stededes til Dom i hans klare Hoved, og
»Forsamlingen paa Parnasso«, et af hans første større
Digte, blev en kritisk Mønstring over Tidens Poeter,
indledet med den bekjendte Hyldest til Mesteren:
Siig, gode Bording! siig mig dog:
hvo lærte Dig at skrive?
at spænde hvert et Ord i Aag,
til Rim det skulde blive?
Naar jeg Dig seer saa mesterlig
din Digt at sammenbinde,
jeg slutte skal, at Rimet
Dig vil ret med Forsæt finde.
Det Dig saa vel fra Pennen gaaer,
Du digter ej saa fage,
jo Dig et Ord tilrede staaer
og tage vil sin Mage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
