- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
175

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»H.A. Brorsons Levnet« blev 1887 skrevet af
A.D. JØRGENSEN. Se ogsaa JOHN HANSEN: »Hans Adolf
Brorson og hans Brødre«, 1893.

Af Tidens mange Rimere - at kalde dem Digtere vilde
være for ædel en Betegnelse - skulle nogle nævnes
og i al Korthed karakteriseres. Konferensraad
VILHELM HELT, Deputeret for Finanserne og Assessor
i Kammerkollegiet, beundredes som Oversætter og
Lejlighedsdigter, saa der efter hans Død kunde udgives
en 246 Sider stor Samling af hans »curieuse poetiske
Skrifter«, fremkaldt »efter hans Venners som efter
andre Liebhaberes Forlængsel« 1732. J.H. SCHLEGEL
betegner ham og dermed de fleste af Tidens øvrige
Poeter træffende med de Ord: »Denne Digter maa have
havt en overordenlig Lethed i at gjøre Vers, men den
Kunst at slette ud, som er saa vigtig for hvo der
vil skrive for Evigheden, synes han rigtignok ikke
at have forstaaet«. De mest yndede Digte i Samlingen
vare »Konemarkedet«, hvis Emne er taget fra Herodots
Beretning om, at de smukke Piger, naar de skulde
giftes, sattes til Auktion, de grimme til Licitation;
»Rhodopes Giftermaal«, en lang Fortælling om en fattig
Pige, hvis Dejlighed skaffede hende mange Bejlere af
alle Stænder, indtil hun tilsidst blev gift med en
Konge; endelig Satiren »Aut insanit, aut versus facit«
(»Enten er han gal, eller han gjør Vers«), en bred og
paa sine Steder meget plump Behandling af forskjellige
Samfundstyper, f. Ex. den Gjerrige:

Den gamle Stakkel der, som i en fedtet Trøje
og revne Buxer gaaer, tænk dog, med hvad for Møje
han op paa Børsen gaaer, den arme gamle Mand,
at han med Kjøbmandsskab en Skilling vinde kan.

Han til sin Middagsmad slet intet Andet æder
end som en røget Sild, sit Brød dertil han væder
i Klaumands Skillingsøl; til Aftensmaaltid han
Tobak at tygge har, hvortil han drikker Vand.

Saamænd, han Aarsag har at spare og at spente!
Den Stakkel dog kun har tre Tønder Guld paa Rente
og ingen Børn dertil, han aldrig Kone tog,
fordi hans Armod til Husholdning ej forslog.

En kraftig, sund og dygtig Natur var THØGER
REENBERG, født i Viborg 1656, Ejer af Ristrupgaard,
som han drev i fyrretyve Aar med Kyndighed og Iver,
Landsdommer i Jylland, Fader til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free