Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtil sin Død den 3. Juni 1764 Anders Vedels gamle
Gaard Liliebjerget.
Som saamange af de slesvigske Præster hyldede
ogsaa Brorson’erne den pietistiske Retning, og
hos Hans Adolph fandt dens Bortskuen fra Verden,
dens Ringeagt for de jordiske Ting, en saameget
frugtbarere Jordbund, som hans Helbred altid var svag,
hans Sindsstemning ofte tung og trykket. Biskop Peder
Hersleb, der ikke yndede Pietismen, kaldte ham i en
til Frederik V. indgiven Klage over Kirkekollegiet
»en god, men enfoldig, ved Svaghed og Hypokondri fast
uduelig Mand«; denne Dom tager sig alt paa Forhaand,
naar man tænker paa Brorsons Digtergjerning, højst
uretfærdig ud, og senere Undersøgelser have ogsaa
tilfulde godtgjort, at han var nidkjær og utrættelig
i sin Embedsgjerning (I.B. DAUGAARD: »Biskop
H.A. Br. som Embedsmand«, »Theologisk Tidsskrift«
1838. 2. Bd.). Hans alvorlige Natur, hans legemlige
Svaghed og de store Sorger, der overgik ham - han
mistede Hustru og ti Børn i Løbet af kort Tid - havde
tilsammen givet ham en mild, sagtmodig og stilfærdig
Fremtræden, der nu og da kunde antage Karakteren af
Tungsindighed og maatte faae yderligere Næring af den
Form for Religieusiteten, han følte sig mest tiltalt
af; men paa den anden Side havde han i Hjemmet de
lyse og lykkelige Timer, da Sang og Musik friskede
ham, og i sin Embedsdont de Øjeblikke, da han maatte
møde Overgreb eller Forsømmelse med en Kraft, som
sagtens har havt en Del af den pietistiske Ivren ved
sig. I hans Psalmedigtning gjenfinde vi alle disse
Elementer.
Den begyndte allerede i Randrup, hvor rimeligvis
den ovenfor nævnte herlige Psalme er bleven til,
bekjendt navnlig for de i deres ædle Enfold saa
gribende skjønne Linier:
Gik alle Konger frem i Rad l de
magted ej det mindste Blad
i deres Magt og Vælde,
at sætte paa en Nælde -
der saa desværre strax efterfølges af Billedets
Forfladelse ved den mattere Gjentagelse:
Ja, alle Englers store Kraft,
som Himle-Scepter føre,
har ingen Tid den Evne havt
det mindste Støv at gjøre.
Psalmerne udkom først enkeltvis i Smaahefter,
ligesom andre Viser, senere i mindre Samlinger
af Advents-, Jule-, Paaske- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
