Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Erik Pontoppidan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
populairt Arbejde, den Aaret efter »Niels Klim«
udkomne fingerede Rejsebeskrivelse »Menoza, en
asiatisk Prinds, som drog Verden omkring og søgte
Kristne, men fandt lidet af det, han søgte« (3 Dele,
1742-43). Allerede Titlen antyder, fra hvilken Kant
Skriftet kommer, thi idet den lige i Fortællingens
Begyndelse af de danske Missionairer i Trankebar
kristnede Asiat farer viden om for at prøve, om
han kan finde Kristne i Kristenheden, peger dette
tilbage paa Pietismen med dens Særform af Kristendom,
dens Stræben efter at danne Smaakirker i den store
Statskirke. Heller ikke paa direkte Udtalelser fra
Pietismens Side er der nogen Mangel. Vi vælge som
Prøve paa Fremstillingens Art en, der angaaer et af
dens iøjnefaldende Yderpunkter. Menoza opholder sig
i Venedig under Karnevalet og kommer her i Samtale
med en ung tydsk Rigsgreve, der spørger ham om hans
Mening angaaende Dandsens Tilladelighed, et Thema,
Pontoppidan kort iforvejen havde været inde paa i sin
Afhandling »ob Tantzen Sünde sey?« Menoza svarer:
»Jeg har aldrig seet fornuftige og ærbare Folk
dandse, førend jeg kom til Europa. I mit Fædreneland
passerer det for en liderlig Letsindighed, og da
jeg i Montpellier første Gang saae et Bal, hvor man
svingede omkring med hverandre, tænkte jeg, hvor er
det dog muligt, at Folk, som give sig ud for Kristi
Efterfølgere, kunne drive den Daarlighed ej hemmelig,
men som en herlig og prisværdig Sag, i hvilken den
Ene søger at overgaa den Anden. - Han sagde: Synes
Eder Dands saa daarlig, hvad vil I da vel sige om
Opera og Komedier, ved hvilke dog de Gejstlige her
paa Stedet indfinde sig med Andre? - Jeg svarede:
Af Nysgjerrighed og for at kunne dømme derom, har
jeg engang seet det Slags Aberi i Rom. Jeg tænkte,
Komedier var en ganske slet og ret Fremstilling
af visse Historier eller en fornuftig og alvorlig
Samtale imellem visse Personer om det, som var værdt
at høre vel fremført og paa en levende Maade udtrykt,
i hvilket Fald Sagen kunde synes en uskyldig og
i visse Henseender nyttig Fornøjelse. Men paa den
romerske Skueplads blev jeg vaer saameget forargeligt
og Kristi Venner uanstændigt Narrevæsen, Letfærdigheds
Anledning og unyttigt Ordgyderi, saa jeg holder det
for et af Satans Mesterstykker, at han har kunnet
faae Komedie iblandt de Kristne ej alene tilladt,
men endog privilegeret og ved Øvrighedens Anstalter
ligesom bragt til Fuldkommenhed. Skulde Komedier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
