Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Pietismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op til Attestats og jeg da havde en mærkelig
Avantage, om min Herre Examinator, der vidste muligt
min Faiblesse og hvor slet jeg vilde staa mig in
examine, men vilde dog konservere mig for at blive
rejiceret, havde da den ej ganske uhørlige Godhed
for mig, at han vilde give mig forud paa en Seddel,
hvad for Kvæstioner jeg skulde faae: thi da maatte
jeg vist være saa stor en Pedant, at min Dumhed var
ej at pardonneres, om jeg da ej skulde lave mig paa
et taaleligt Svar. Min Jesus, der, naar den store
Attestats skal holdes, vistnok bliver min Examinator,
vil ikke, at Nogen skal blive saa ulykkelig at
rejiceres, det er fortabes (1. Pet. 3), han giver
mig derfor paa en Seddel, hvad for et locum han vil
mest examinere, nemlig den om de Hungriges Spisning,
de Tørstiges Læskning, de Nøgnes Klædning etc., og
det er da det Mindste, jeg maa, for at gjøre mig vel
fast sur le chapitre la, og for hans Naade at gjøres
Engle-lig i Himmelen (Matth. 22), der har været Gud
selv lignende i Dyden, blive barmhjertig, ligesom
den himmelske Fader er barmhjertig (Luc. 6)« o. s. v.
»Tychonius er blandt Præster, hvad Wadskiær blev
blandt Poeter«, siger N.M. PETERSEN med en træffende
Betegnelse af den snurrige Blanding af Begavelse
og Pedanteri, Svulst og Plathed, som udmærker hans
gejstlige Veltalenhed. Poet var Tychonius ogsaa selv,
men først længe efter hans Død blev hans »Samling af
Vers og Indfald« udgiven (1776); at han her - ikke
uden Held - anslaaer Folkevisens Tone i et spøgende
Digt, viser, hvorledes denne af Holberg uforstaaede
Digtning var fremme som Kunstform ogsaa i hans Tid.
Sjællands Biskop i den sidste og større Halvdel
af Christian VI.s Regeringstid var Nordmanden
Peder Hersleb, født 1689 i Stod Præstegaard i
Throndhjem Stift, en mild, sagtmodig Natur, der vilde
gjøre Pietismen al den Indrømmelse, hans Indsigt
og Redelighed tilsagde ham, men var for sund til at
give sig den i Vold; hans Embedsførelse blev derfor
paa mange Punkter en Modstand mod den Indflydelse,
Pietismen øvede fra sit begunstigede Stade, navnlig
i det til Opretholdelsen af den gejstlige Disciplin
stiftede Kirkekollegium. Som gejstlig Taler overgik
Hersleb alle sine Samtidige. Man vil endnu kunne
forstaa denne hans høje Rang som Prædikant, naar
man læser hans udgivne Taler, forudsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
