Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berømteste Mænd, ad Lærde og Præster, og bildte sig
ind, at man var ligesaa god og en Hob klogere end hine,
og at hvad disse latterlige Personer havde at føre,
vel ejheller var stort bevendt. Kort, man turde nu
uden Skam bekjende, at man hverken var Kristen eller
havde Agt for, end sige Lyst til boglig Kunst eller
mandelig Bedrift, thi til Alt havde man eet Sprog
og var vis paa de Leendes Medhold. Dette er ingen
Drøm og intet Greb i Luften, men tør Sandhed, og
denne Synsmaade kjendes lige fra Holbergs Dage i de
halve danske Bøger og nu i Tusinders Tale. At vurdere
Holbergs Brøde er umuligt, han er Nordens Voltaire,
men saameget bedre end Sydens, at det hartad er Synd
at nævne ham saa; kun i en sunken Tidsalder kunde
han opstaa og gjøre stor Skade. Skyldfri er han ikke,
men selv i en kristelig Alder kan meget af hans Skrift
læses baade med Nytte og Behag, thi hans Spot kan ikke
ramme Kristendom eller boglig Kunst uden paa en Tid,
da de drives bagvendt; Misbrugen maa ej skrives paa
hans Regning, og om en Mands Hjerte maa man dømme
varlig.« Det er let at se, paa hvilke Punkter denne
Dom modsiger sig selv, og paa hvilke den gjør Holberg
Uret ved saa at sige at paabyrde ham Ansvaret for,
at han var et Produkt af sin Tid; idet Grundtvig
seer Udgangspunktet for den Rationalisme, han just
i det her citerede Skrift saa energisk bekæmper,
hos Holberg, glemmer han, hvor højt denne i de
fleste Henseender hævede sig over den Periode, der
havde frembragt ham og paa saamange Punkter fik sin
overlegne Dommer i ham. Bag Forkastelsen mærker man
ikkedestomindre det nationale Slægtskabs Kjærlighed
til Holberg, Bedrøvelsen over, at hans rationelle
Kritik ikke udgik fra et stærkt positivt Troesindhold,
og at hans komiske Digtnings negerende Tendens ikke
var parret med den Følelsens Varme, der forvandler
Satiren til Humor. At Holberg isaafald vilde have
været en dybere Aand og en større Digter, end han
var, have vi allerede antydet i en anden Sammenhæng
(Jevnførelsen med Molière S. 53-57); at hans
Indflydelse paa Folkekarakteren vilde være bleven
velsignelsesrigere, er en Anskuelse, H. MARTENSEN
deler med Grundtvig, hvor han i »Den individuelle
Ethiks« Afsnit om »Middelvejsmoralen« fremstiller
Holberg som Repræsentant for denne. »Det
Moralske hos Holberg - hedder det i nævnte
Skrift (1878) - maa indskrænkes dertil, at han har
ryddet Jordbunden, har beredet Vej for et Højere,
som han selv ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
