- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
110

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Skjemtefulde; endelig med Hensyn paa disse Formaal
at lade den franske (og tildels engelske) Litteratur,
der i Saameget stemmede overens med den danske
Nationalaand og allerede af Holberg var benyttet til
dennes Udvikling, faae Indflydelse paa Litteraturen,
men derimod udelukke Indflydelsen af den tydske
Litteratur, der i sin daværende Form var antinational
i Danmark, og hvis tilforn skadelige Virkning paa
Danmarks Sprog og Nationalitet Holberg med Flid havde
bortfjernet. Denne Ide, som den norske Digterskole
søgte at realisere, fortjener derfor ogsaa i højeste
Grad at kaldes dansk og national.« (»Pros. Skr.«
III.). - Holberg dannede ikke Skole; den Litteratur,
han kaldte tillive, blev ikke umiddelbart fortsat
med hans Tankeindhold eller i hans Former. Men den
»indvortes Sammenhæng« med Holberg har vort Aandsliv
dog bevaret helt ned til vor Tid og vil forhaabenlig
aldrig bryde den. Paa afgjørende Punkter af vor
litteraire Udvikling er den holbergske Naturbund
brudt sejrende igjennem og har holdt Litteraturen
i det nationale Spor til Frelse for dens ædruelige,
jevne Virkelighedssands, dens sunde Latter over det
Opstyltede og udvendigfra Paaklistrede.

Paa den anden Side har denne vor moderne Litteraturs
Begyndelse med en komisk Digter og en overvejende
rationel Aand sat Mærker i Folkekarakteren, der
kun ere blevne saameget des kjendeligere, fordi
Holbergs folkelige Indflydelse er saa betydelig. To
af vort Aandslivs fremragende Bærere i nyere Tid
komme hinanden nær i en Paavisning heraf, hvor
forskjelligt de end dømme Grundtvig om snart sagt
alle mulige andre Fænomener. I »Kort Begreb af
Verdens Krønike« (1812), et Referat
af Historiens Gang fra et strengt fastholdt, alle
andre Synsmaader udelukkende kristeligt Centralpunkt,
fremhæver GRUNDTVIG overfor Holbergs Fortjenester af
Sproget, hans Arbejde for Folkeoplysningen og hans
Kamp mod det religieuse Hykleri i stærke Udtryk den
Fortræd, han har voldt ved »sin forunderlige Gave
til at se og vise Alt bagvendt samt til at bortkyse
Alvor og snerte Daarligheder. Forholdet mellem Tid
og Evighed slog han hen med Spas«, siger Grundtvig
videre. »Fædrenes Liv afmalede han i sine Komedier og
i Peder Paars som et Væv af Daarskab, og derved fik
man Mod til at anse Gudsfrygten, der hos Mange var et
Mundsvejr, for en Del af den gamle Daarlighed. Man
lærte at betragte Krøniken som et halvt Eventyr
om allehaande pudsige Ting, et Spil af Tilfælde og
Daarskab. Man lo ad de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free