Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dronning og Favoriter, en af de Anthropomorfismer,
i hvilke Bayle finder Udspringet til Maria- og
Helgendyrkelsen. Men i samme Epistel kommer Holberg
samtidig til ved to Ord at aabenbare sin Uenighed
med Bayle paa et andet Punkt, idet han nævner »den
vanskabte Lærdom om tvende lige evige Principia,«
som netop er Bayles Hovedkonklusion i hans Kamp mod
Forestillingen om Guds Algodhed, hvilken Egenskab han
ikke kan forene med den Bestemmelse af Gud, at han
har tilladt Synden at komme ind i Verden. I Striden
om dette Punkt og det dermed nøje sammenhængende
om Forudbestemmelsen og Menneskets frie Villie er
Holberg en afgjort Modstander af Bayle og imødegaaer
ham endogsaa med specielt theologiske Subtiliteter,
som hvor han i Ep. 1 og flere Steder opstiller
en Theori om Englenes Syndefrihed og Fald ved den
første Skabelse. - Bayles »med glimrende Argumenter«
forsvarede Paastand: at et Samfund meget vel kan
bestaa uden Religion, modsiger Holberg i Ep. 335;
naar Bayle gjør gjældende, at Sligt kan være,
fordi det har været, nemlig i Oldtidens epikuræiske
Samfund, »udi hvilke fandtes ligesaa stor Forraad
paa kjærlig Forbindelse og Samdrægtighed som Mangel
paa Religion«, saa lader Holberg med vanlig sund Sans
ikke Konsekvensen gjælde helt ud i det Ubegrændsede,
men bemærker, at »Et er, naar nogle visse Udkaarne
Personer slaa sig sammen udi et Selskab og der
bestandigen leve under en Læremesters Opsyn og
daglig Katekisation, hvorved de opmuntres til
at tage Stifterens Regler udi Agt; et Andet er at
finde Harmoni udenfor Saadanne sluttede Laug udi
store og almindelige Republiker: Prøven maa gjøres
udenfor Saadanne Laug udi ualmindelige Societeter
og Stæder, og mener jeg, at den allerede haver
været gjort. Saadanne Talemaader ere ligesaa ilde
grundede som de stoiske, der sige, at et Menneske kan
skille sig ved alle Affekter, det er: aflade at være
Menneske.« I Ep. 364 kommer Holberg tilbage til det
samme Emne, og hans Retfærdighedsfølelse bringer ham
da til at bemærke, at hvorvel man ikke kan billige
Bayles Paradox, er der dog noget Paafaldende i,
at den, udtalt af ham, har kunnet sætte Himmel og
Jord i Bevægelse, saasom den har været fremsat før
baade af gamle og nye Filosofer, ja endog af ansete
kristne Theologer, »saa at det derfore hedder:
Naar To gjøre eller sige Et, er det dog ikke Et«;
han mener, at Grunden hertil vel maa søges i, at man
af Bayles øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
