- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
79

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Baade mindre og større historiske Arbejder fulgte
snart efter dette Holbergs Hovedværk som Vidnesbyrd om
hans udholdende Flid og stadig vaagne Arbejdslyst: en
lille Lærebog i Verdenshistorien, »Synopsis historiæ
universalis«, et fortrinligt Udvalg af Historiens
Hovedtræk til Brug for den studerende Ungdom (1733);
»Den Norske Handel-Stad Bergens Beskrivelse« (1733),
en historisk Monografi af en Livlighed og
mangesidig Interesse, som kun faa lignende
Værker have naaet; 1738 det store Værk i to Kvartbind:
»Almindelig Kirkehistorie fra Christendommens
Begyndelse til Luthers Reformation«, som blev udsolgt
i Løbet af et Aar og strax udkom i nyt Oplag. Den
usædvanlige Afsætning, som blev »en saa bekjendt og
opkogt Materie« tildel i en Tidsalder, der snarere
havde for mange end for faa »almindelige Historier«,
forklarer Holberg selv af tre Grunde, som han har
hørt fremsættes til Anbefaling for sin Bog: at den er
upartisk, at den verdslige Histories Fænomener stadig
drages ind i deres Forbindelse med Kirkehistoriens,
og at han har lagt særlig Vægt paa at paavise
Oprindelsen til de forskjellige Kirkesamfund. Man
fejler vist neppe ved at anføre endnu to Grunde
til dette Værks store Popularitet: Holbergs
ejendommelige Fattelighed og Klarhed i Fremstillingen
og hans filosofisk-religieuse Standpunkt, hvis
Frihed maatte virke dobbelt forførende paa de af
Pietismens ydre Tvang bundne Aander, paa hvilke
al Kritik og derfor ogsaa f. Ex. en Betragtning
som den, der i Bjergprædikenen finder Kjærnen af
Alt, hvad der staaer i Bibelen, maatte virke som
et ubegribelig frejdigt Ord. Kirkehistorien blev
1867 udgiven af F.L. LIEBENBERG med en Indledning
af R. NIELSEN. - Holbergs følgende Arbejde var
af særlig populair-historisk Art: de 1739 udkomne
»Berømmelige Mænds og Heltes sammenlignede Historier«,
i hvilket Skrift han efter Plutarchs Mønster
sammenstiller - eller, som C. PALUDAN-MtiLLER siger,
sammentvinger - to og to biografiske Skildringer,
mest af asiatiske Personligheder, til en Parallel,
af hvilken der saa uddrages en Sammenligning, ligesom
en Indledning dvæler ved Betragtningen af de Dyder
og Laster, hvortil de paralleliserede Personer give
Anledning. Har dette Værk ikke stort videnskabeligt
Værd, hvad det heller ikke gjør Fordring paa,
saa viser det des klarere Holbergs Drift til det
historiske Portraitmaleri og hans Evne til at vække
Publikums Interesse for Historien ved at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free