- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
78

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samler og som Bearbejder af Stoffet, og her har
han ogsaa mest Nyt at fortælle os, ligesom han
ogsaa her er paalideligst, fordi han her har
med Kilder at gjøre, hvis Authenticitet det var
ham let at konstatere, medens han ellers ikke
udøver nogen saadan streng historisk Kritik som
den, ved hvilken GRAM omtrent paa samme Tid brød
Historieforskningen nye Baner, uden paa sin Side
dermed at forene Holbergs ypperlige Gaver til
pragmatisk Historieskrivning. Mangelen paa kritisk
Kildestudium bøder Holberg paa ved sit lyse Hoveds
klare Tanke, der ofte viser ham den rette Vej mellem
modstridende Antagelser og Domme; og hvor han føler
nogen Usikkerhed, der forøger denne kun hans Sinds
naturlige Humanitet og giver hans Udsagn et Præg af
Billighed og Overbærenhed, der vel nu og da kan synde
mod historisk Sandhed, men da ialtfald synder til en
Side, der ikke gjør hans Karakter Skam.

I Fremstillingen mærker man helt igjennem
den Forfatter, der har givet sig meget af
med Karaktertegning, om end af anden Art, og
skrevet lystige Vittighedsværker; herom minder
den Skarphed, hvormed Holberg formaaer at tegne
sine historiske Skikkelser, sammenfattende
deres væsenligste Egenskaber i korte Resuméer,
saavelsom det Lune i Opfattelse og Udtryk,
der mangfoldig giver sig tilkjende. Om Holbergs
historiske Stil siger C. PALUDAN-MÜLLER i sin
Afhandling om »Dansk Historiografi i det 18. Aarh.«
(»Hist. Tidsskrft.« 5. Række 4. Bd.): »Denne lyse
Disposition, der let og naturlig lader hver Ting komme
der, hvor den hører hen, saa at Læseren altid veed,
hvor han er, og hvad Forfatteren vil meddele ham - den
naturlige Virkning af Forfatterens klare Bevidsthed
om, hvad han vil - disse lette, ukunstlede Perioder,
strax overskuelige selv for den mindre dannede Læser,
frie for alt Skruet, Indviklet, Sammenpresset - disse
den ægte danske Stils Egenskaber, som vi maa haabe den
altid vil beholde - disse Egenskaber besidder Holbergs
Stil i højeste Grad ogsaa i Danmarkshistorien. Det er
en ægte historisk Stil, desuden smykket og krydret
af den Festivitas, ingen Pen har besiddet i højere
Grad end Holbergs. Man maa være ualmindelig sløv af
Naturen eller træt af Dagens Arbejde for at falde
i Søvn over denne Bog, selv der, hvor den intet Nyt
har at meddele den sagkyndige Læser.«

Danmarkshistorien, der udkom i to tydske Oversættelser
kort efter hinanden, er sidste Gang udgiven paa Dansk
af I. LEVIN 1856.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free