- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
56

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karakter; de Fornemmes var kun en stiv Eftergjørelse
af et fremmed Ceremoniel med saa stærk Tilbagetrængen
af Natursiden som muligt, og det var desuden,
af Hensyn til Samfundets Tranghed, vanskeligt at
benytte til komisk Digtning, thi allerede vor
første Komedieforfatter maatte bøje sig for den
Indskrænkning, de smaa Forhold paalægge særlig
Lystspildigteren: »Ellers kan gives en vigtig
Aarsag, hvi Personer af Middelstand saa ofte
bruges i vore danske Originaler,« siger Holberg
i Ep. 447: »saasom hos os er ikkun et lidet
Antal af Grever, Baroner og andre karakteriserede
Standspersoner, hvoraf Frankerige vrimler, saa vilde
man støde sig over at se dem ofte forestillede paa
Skuepladsen, helst naar Scenen er udi Danmark,
og vilde man betjene sig af Etats-, Justits-,
Cancelli-Raader, hvorpaa vi have nogenledes
Forraad, vilde det end give mere Opsigt.«
Hans Publikum endelig var vel ikke ganske
ubekjendt med den Kunstform, Holberg indførte hos
os som national Digtning, men desmere med Satirens
sande Væsen, naar det bragtes i saa nær Berøring
med den og saae sit eget daglige Liv behandlet
af den, ja saa ubevandret i dens naturligste
Forstaaelse, at f. Ex, »Den politiske Kandestøber«
vakte Manges Uvillie, fordi de mente, den raillerede
med Borgemester og Raad, skjøndt der - som Holberg
siger - »aldrig er skrevet en Komedie, som
mere tager Magistraten i Forsvar«. Jo engere
Samfundskredsen var, des nærmere laa Forvexlingen
af komisk Digtning med Persiflage, des vissere
kunde Digteren være paa at blive stemplet som
Pamfletskriver; naar Holberg latterliggjorde
en Lyde som den utidige Snaksomhed, havde
han en, vel ikke saa storslaaet - og deri laa jo
netop det Tyngende og Trættende - men ligesaa
sejg Kamp at bestaa mod Fordomme, vrang Udtydning og
bevidst Mistænkeliggjørelse som Molière, naar
han fravristede sin Samtid Sejrens Laurbær i den
stolte Holmgang med en Samfunds- eller Verdensmagt
som Tartufferiet. - Sammenligningen mellem
Molière og Holberg ligger saa nær, hvor dennes
Komediedigtning skal omtales, at den slet ikke
lader sig afvise; i Lunets Art og Fynd ligne de
to Forfattere hinanden saameget, at Sammenstillingen
indfinder sig af sig selv. At Molière, absolut
seet, er den rigere Digternatur, er ubestrideligt;
selv om Naturbetingelserne havde været ganske de
samme hos dem Begge, maatte han blive det i sin Tid
og i sit Samfund. Men at Holberg, relativt seet,
ved Grundlæggelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free