Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foruden disse tre Skuespil har Hieron. Justesen
skrevet det i sin Tid meget folkeyndede moraliserende
Digt »Fuglevisen«, en Karakteristik af de forskjellige
Fugle, som »iblandt Folk i Verden findes«, med en
didaktisk Overførelse af deres Egenskaber paa det
menneskelige Liv i Form af »skjønne Lærdomme og
Paamindelser«. Hans Skrifter ere med udførligt
oplysende Indledninger udgivne paa »Samfundets« Forlag
af S. BIRKET SMITH, ledsagede af en Ordforklaring af
O. KALKAR: »Hieronymus Justesen Ranchs danske Skuespil
og Fuglevise« 1876-77.
Skolekomedierne trives endnu langt ind i det 17.
Aarhundrede, men kun ganske enkelte have Krav paa
at nævnes, og selv disse enkelte kun, fordi man kan
glædes ved spredte heldige Partier i den brede
Trivialitet, der gjennemgaaende er deres Kjendemærke.
Præsten PEDER THØGERSEN i Randers skrev »Comedia de
mundo et paupere« (»Komedien om Verden og den Fattige«),
udg. 1888 af S. BIRKET SMITH. Verden, dens Magt og Lyst,
personificeres her i en Kvindes Skikkelse og indfører
sig selv med disse Ord:
Jeg, som kommer her saa kostelig fram
med denne store Proces og Bram,
jeg er Verden, som gjør Fattige rige
og gjør Rige ved de Fattige lige.
Hører mig derfor, alle I, hvo I ere,
som agter i Verden vældig at være,
Saamange, som efter mit Raad vil leve,
Rigdom og Glæde vil jeg Eder give.
Hvo mig vil tjene og være min Mand,
meget vældig jeg hannem gjøre kan.
Saa stor Rigdom vil jeg hannem skjænke,
at ban skal aldrig paa Sorrig tænke.
Den Fattige giver sig Verden i Vold, skjøndt han
advares af to Engle i hvide Klæder med Palmer i
Hænderne, han forsværger Gud, bliver Kejser, røver,
plyndrer, men bliver saa til Gjengjæld ved sin Død
Djævelens Bytte. I Skildringen af en ussel Bonde
og hans onde Hustru har man en Slags Forløber for
Jeppe og Nille. - Den mønske Præst HANS THOMSEN STEGE
skrev en Tragedie »Cleopatra« med indlagte Sange, og
en ubekjendt Forfatter »Tobiæ Komedie« (udg. 1887 af
S. BIRKET SMITH), i hvilken Narren udtaler følgende
Livsvisdom:
Slig er Ungersvend i sin Tale
alt som man griber en Aal ved Hale;
Aalen skrider bort og sjunker i Vand,
efter staaer Jomfruen med baren Hand.
Slig er Jomfru i sin Tro,
alt som man træder paa Trøskebro;
Du mener, Du gaaer paa Broen tryg,
Du ligger i Vandet paa din Ryg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
