Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Møller sættet sine Sække i Ring,
saa holder han sit Retterthing.
I hvilken Sæk som mest formaaer,
der lader han Skjæppen tøsser [1] gaa.
Deraf haver han sin Rente.
Du staaer og her, Du lille Pose,
Du maa og hjælpe til Sko og Hose,
een Skjæppe skal Du mig borge,
den sulten Bonde han maa sørge!
Deraf haver han sin Rente.
En anden Sang uddrager af Møllerhaandværket en moralsk
Betragtning over Livets Gang:
Lykken maa lignes ved Hjul og Kværn,
hvem det kan ret besinde;
det klager saa Mangen nær og fjern,
bedrøvede Mand og Kvinde.
Den Stund vi føre til Møllen vort Korn,
da faaer vi Mel hin hvide,
om Kornet er borte, er Alt forlorn,
vor Kage maa da bide (bie, vente).
Som Kornet kommer af Kuben [2]ned
og rinder i Kværnens Øje,
saa giver Gud af sin Godhed,
hvad Godt han os vil føje.
Af Livsens Fader skjænkes det,
vor Klæde, Korn og Kjærne,
Fred, Rolighed, hvad vi tør ved,
thi takker vi Gud saa gjerne.
Og ligesom Kværnen stille mon staa
og kan sig intet røre,
førend Vand eller Vejr fatter oppaa
eller Haanden vil det føre,
saa skulle vi i vor Ansigtes Sved
ved Arbejd os vel nære,
hver i sit Kald og i sit Sted
os nære med Lige [3] og Ære.
Vi skulle ikke stikke os hen i Skjul
i Arbejd, Kors og Plage,
naar sig omvender Lykkens Hjul,
som skeer saa mange Dage.
Naar Vandet bruser og bryder hart,
Ulykke vil os true,
da skulle vi bruge Troens Art,
taalmodelig lade os kue. o. s. v.
I sit tredie og bedste Skuespil, den overgivne Farce
»Karrig Ni ding«, er Hieron. Justesen naaet helt ind
paa det folkelige Omraade, han delvis har betraadt
i »Samsons Fængsel«: Handlingen har Folkeeventyrets
groteske Karakter, de Optrædende ere jevne Borger-
og Almuesfolk, Dialogen henter sit Indhold og faaer
sin Farve fra det daglige Liv, og Behandlingen er
saaledes, at særlig Menigmand maatte kunne have sin
Moro af den vidtgaaende Skjemt og de stundom noget
plumpe Løjer, hvorfor da ogsaa »Karrig Niding« i
lange Tider vedblev at være en yndet Folkebog, hvis
tidligste Oplag ere omtrent helt forsvundne under
Brugen. Fablen, der synes sammensat af en
almindelig bekjendt Folkevise og en Fortælling hos
en gammel engelsk Forfatter, lærer man at kjende i
Sammendrag af Prologus’ Referat, hvor han før Stykkets
Begyndelse præsenterer de Spillende og »taler saaledes
til Almuen«:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
