Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette skal være Pathos - man seer, hvor langt den
i sit ubehjælpsomme Udtryk er naaet ind over det
Komiskes Grænselinie; det skal være Udmaling af
sjælelige Brydninger, men er ikke stort mere end en
traditionel Udenadslektie, kold, fordi den ikke er
følt. Og saaledes helt igjennem. De bedste Partier
turde være de af den danske Bearbejder udvidede
eller tildigtede komiske Episoder med deres Satire
f. Ex. over Dommerstandens Bestikkelighed. Tre
Raadsherrer, som skulle undersøge Susannas Sag, tale
sammen om deres Embede og hvad det fører med sig:
Dadan.
Salomon siger, at Gave og Skjænk
forblinde de Vise paa Raadebænk.
Agiram.
Salomons Ord giver jeg vel Lov,
men han ej havde Smaahjælp behov.
Dadan.
Det Samme siger ogsaa Sirach.
Agiram.
Ja ja! han havde saa meget til Snak.
Dadan.
Gud selv forbyder Skjænk at tage
og bøje Retten frem og tilbage.
Agiram.
For Skjænk vil jeg ingen Ret forvende;
dog naar en Sag er kommen til Ende,
hvi skulde de mig ikke Lidet forære
og noget igjen til Villie være?
Maloco.
Siden Ruus i Verden er bleven til,
Ingen fuld eller drukken kaldes vil,
al Aager, Oversætning, Renter og Tæring
skal hedde en Villie og høvsk Foræring.
Agiram.
Ej dog, en Tjener er værd sin Løn.
Gjør Du Altingest for Ord og Bøn?
Dadan.
Os hør vel Løn, men liden og føje,
dermed skulle vi os lade benøje.
Agiram.
Om Nogen min Løn vil mig forbedre,
desmere vil jeg hannem takke og hædre o. s. v.
Peder Hegelunds Sprog er et for hans Tid ualmindelig
godt og klart Dansk, der ofte faaer en særegen Fynd
ved de i Replikskiftet indlagte gamle Ordsprog. Han
har skrevet adskillige andre dramatiske Arbejder,
som ere tabte; men »Susanna« holdt længe hans Navn i
stort Ry og bevarede sin Folkeyndest gjennem flere
Slægtled. - »Susanna og Calumnia« er udgivet af
S. BIRKET SMITH 1888-90 med Indledning.
Sit Højdepunkt naaer Skolekomedien med Hieronymus
Justesen Ranch, f. 1539 og fra 1572 til sin Død
1607 bosat i Viborg som Præst ved Graabrødrekirke,
Kannik i Domkapitlet og Universitetets »Prokurator«
ved samrne. Fra en viborgsk Højtidelighed har hans
første Skuespil »Salomons Hylding« sin Oprindelse,
idet det blev skrevet og opført for at forherlige
den unge Prins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
