Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Skikkelse af en Kvinde, iført en allegorisk Dragt,
som et vedføjet Træsnit anskueliggjør - det ældste
Kostumebillede, vor Litteratur har at opvise; hun
har store Øren, to Tunger i Munden, Øjne og Tunger
over hele Legemet og Vinger paa Arme og Fødder, er
desuden udstyret med en Mængde forskjellige
Sindbilleder paa Bagtalelse: Sax, Ragekniv, Spejl,
Vifte, Puster, Syl, Seglas, Pile og Bue o. s. v. Med
stor Udførlighed skildrer hun sin Karakter, sine
Titler og Forretninger, sine Fjender og Overvindere
samt sit vidtløftige Slægtskab med en Mængde andre
Fejl og Laster: med Hovmod, der
hvad man lægger en Anden til Ære,
mener sig alt frataget at være;
med Utaknemmelighed, der
strax Hovedet er helt, monne forgjette,
at det sad før i skurvede Plette;
med
den ældste Søster Vankyndighed,
hun tager sig til stor Myndighed,
gaaer frem som en tilblindet Hest,
det hun ikke veed, det veed hun bedst,
Stykket indledes med en Fortale til Tilskuerne,
hvori der hentydes til den foregaaende Krigsperiode,
som har været ugunstig for de dramatiske Øvelser:
Vi have holdt stille udi lang Tid
med Leg og Lyst
og havt derimod noget Andet til Id
og været tyst.
Efter Fremsigelsen af denne Fortale traadte samtlige
Agerende i Skuespillet frem paa Scenen, delte i
forskjellige Hobe, og en Dreng gav paa Vers et
sammentrængt Referat af Handlingen, udpegende med
en Stav dens forskjellige Personer og forklarende,
hvad de forestillede (jvf. Prologen til Haandværkernes
Komedie i Shakspeares »Skærsommernatsdrøm«). Stykket er
i fem Akter; den første foregaaer i Joachims Have, hvor
den ene af Susannas gamle Tilbedere, Sedechias, kommer
ind og à la Johan v. Ehrenpreis skildrer den Strid mellem
Æren og Kjærligheden, som sønderslider hans Indre:
Den ene mig lader, den anden mig tager,
deraf er jeg baade tynd og mager:
Jeg brænder, jeg brænder, o gode Lykke,
naar skal jeg brat denne Ild udslykke?
Jeg vil - jeg vil ikke. Jeg vil lade’t være -
jeg kan ikke, mod min Hjertens Begjære.
O mig gamle Gjæk og Flane!
O Du skjønne Susane, Susane!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
