- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
564

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bording antyder i disse Vers, at Hofsolen et Øjeblik
havde kastet sine Straaler paa ham, og at han havde
havt Føje til at vente Understøttelse som dansk Poet.
Han havde nemlig efter sine adelige Velynderes Raad
henvendt sig til Rentemester Gabel og bedt ham:

sige til Hans Majestæt, |
at jeg er intet Andet
end en saa lystig dansk Poet,
som findes kan i Landet.

Henvendelsen synes at have hjulpet, men Løftet
var allerede gaaet i Glemmebogen; dette skulde
»Forhaabnings- og Forhalings Griller« minde om, et
af vor Litteraturs tidligste humoristiske Digte,
fremgaaet af Digterens, mellem Skjemt og Alvor,
mellem Smil og Taarer svævende Stemning:

Vei maa Poeten kaldes Gjæk,
for han sig vil forlyste,
for han og tidt af samme Sæk
kan Skjemt og Alvor ryste;
men jeg blandt Gjække regner den,
der mig for Gjæk vil tage,
fordi jeg slaaer min Sorrig hen
og altid ej kan klage.

Man har Bordings Ord for, at Kongen ikke lod ham
gaa ubønhørt bort, og 1664 fik han ydermere Embedet
som Lektor i Theologi i Ribe Kapitel. Han gjensaa da
sin Fødeby og sin alderstegne Moder - men Meget var
blevet forandret i de henrundne Aar, som han vemodig
erkjender i de skjønne Linier:

Vel mangen Plads staaer overgroet
med Nelde, Græs og Skræppe,
hvor før vor Ungdoms Troja stod
og Sorrig hørtes neppe.

Snart vendte Bording atter tilbage til den dragende
Hovedstad og fristede vel en Tidlang Livet som
Lejlighedsdigter. Kongen havde dog ikke glemt ham:
han overdrog ham 1666 Udgivelsen af den første danske
Avis mod et fast Vederlag.

Bording blev saaledes Skaberen af den danske Journalistik,
men paa en saa ejendommelig Vis, at Ingen har fulgt ham
efter: han skrev nemlig »Den danske Mercurius« - som
Bladet med en dengang yndet Journaltitel kaldtes - paa
Vers, paa rimede Vers fra Ende til anden, et Numer
maanedlig i et Tidsrum af elleve Aar! Bordings Forbillede
for denne Art Journalistik var den franske Digter Loret’s
»Lettres à son Altesse Mademoiselle de Longueville«, et
Ugeblad, i hvilket Digteren i lette, skjemtsomme Vers
gjorde sin høje Beskytterinde Rede for Dagens
Begivenheder; oprindelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free