Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Velynder, Kansleren Christian Friis, der opfordrede
Arrebo til at udføre et Arbejde, som kunde stille vor
Litteratur paa lige Fod med Fremmedes, og det faldt
naturligt, at han til et saadant Forsøg anbefalede
det samme Værk, med hvis Oversættelse i det tydske
Sprog »det frugtbringende Selskab« havde aabnet sin
litteraire Virksomhed: den franske Digter Seigneur
DU BARTAS’ beundrede Skildring af Skabelsens
Mangfoldighed, »La premiere Sepmaine«, oversat,
endogsaa flere Gange, paa Latin, Italiensk, Spansk,
Engelsk, Hollandsk og flere Sprog.
Til dette Forbillede stiller Arrebo sig imidlertid i
et meget frit Forhold, baade hvad Formen og Indholdet
angaaer. Istedetfor den franske Alexandriner vælger
han dristigt et overmaade vanskeligt Versemaal:
Hexametret, men med Cæsur og Rim midt inde i Verset:
O almægtige Gud, Alverdens Skaber og Herre,
prægtig Du gaaer herud, din Gjerning zirlig maa være!
Herlighed er din Dragt og Lys dit Klædebon hvide!
Dejlighed er din Pragt, Du skin som Solen hin blide!
Han gjennemfører dette Metrum i Størstedelen af
Skildringen af den første Dags Gjerning, men saa
er det faldet ham for svært, og han gaaer over
til Alexandrineren, forbeholdende sig at gjenoptage
Hexametret til Forherligelse af den syvende Dag. Dog -
saa vidt naaede han ikke; da han havde endt det sjette
Dagværk med disse profetiske Linier:
Bryd af, sluk Lyset ud, Sabbathen kræver Hvile;
imorgen tidlig op til Herrens Hus at ile -
faldt Pennen ud af hans flittige Haand, og han gik
selv ind til Søndagshvilen.
Indholdet er jo givet ved Emnet; men ogsaa her
staaer Arrebo meget frit overfor sin Original,
tildigter lyrisk-paakaldende Indledninger til de
enkelte Dagværker, skildrer nordiske Naturforhold,
som den franske Digter ikke kjendte o. s. v. Det
kan endogsaa heltigjennem paavises, at Arrebo just
naaer højest i poetisk Skjønhed, hvor han mere er
selvdigtende end gjengivende, og at Svaghederne i
hans Digt træde mest skæmmende frem, hvor han med
størst Troskab efterligner Bartas, f. Ex. i dennes
Benyttelse af Plinius, Ovid og andre Oldtidsforfattere
og overhovedet i den for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
