Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Allerede i April 1623 havde Arrebo sin Oversættelse
færdig, og nogle Maaneder efter forelaa den trykt:
»K. Davids Psalter sangvis udsat under hundrede og
nogle Melodier og Toner, som i vore danske Kirker
og christelige Huse brugelige og velbekante ere«,
tilegnet Oversætterens tidligere Embedsbrødre i
Norge og indledet med latinske Anbefalingsvers af
flere kjøbenhavnske Professorer og Præster. Om denne
Oversættelses Værd udtaler Autoriteten paa dette
Omraade, RUDELBACH, sig saaledes: »Hvad man end kan
sige om det Haarde i enkelte Ordføjninger og den
vitterlige Kamp overhovedet, Arrebo havde at bestaa
med et endnu ej fuldelig uddannet Sprog - unægtelig
bliver det dog, at troere og herligere har Ingen
udtrykt de oprindelige Psalmetoner, dybere er Ingen
paa vort Tungemaal trængt ind i Davids Aand. Netop
det, at Arrebo forsmaaede den egenlige »Parafrases«
(Omskrivnings) Karakter og stræbte at udtrykke hver
Aandens Tanke og Ord og hver enkelt Psalmes
Grundstemning, giver hans Arbejde det største Værd,
saa vi vel kunne sige, at med Undtagelse af Luthers
Psalmeoversættelser og Lempninger har Ingen blandt
noget andet Folk, der søgte at tilegne sig Davids og
Asafs Ord og Mening, naaet Arrebos Rang.«
Kongens Fortørnelse paa den afsatte Biskop tabte sig
lidt efter lidt under Tidens mildnende Indflydelse;
i August 1625 underskrev han et aabent Brev, hvorved
Arrebo fik »sin Forseelse eftergiven« og det blev ham
»bevilliget og tilladt, at han igjen til et Bondekald,
hvor han lovligen kan blive kaldet, maa admitteres
og kaldes« Men da Malmø Borgere ønskede ham til
Sognepræst der i Byen, modsatte Kongen sig det bestemt
og udvidede kun sin forhen givne Tilladelse til at
maatte gjælde »en af de gemene Kjøbstæder, der som
de ikke haver formegen Lyst til Klammer«. Da der saa
1626 blev et Kald ledigt i Vordingborg, fik Arrebo
det og røgtede det til sin Død den 12. Marts 1637.
Her udarbejdede han sit digteriske Hovedværk:
»Hexaëmeron Rhytmico Danicum. Det er: Verdens
Første Vges Sex Dages præctige oc mæctige
Gierninger« - det første betydelige Forsøg i dansk
Kunstdigtning. Det var hans og det danske Sprogs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
