Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han beder i Slutningsverset Kongeørnen om
Barmhjertighed med den stakkels Grif:
Lad ej din Naade fare
mod Griffen, nu halvdød;
Guds Engle ham bevare
fra Vaade, Fald og Nød.
Jeg, Irisken, saa sukker.
Gud Ørnen fri fra Sorg og Nød,
til Himlen ham indlukker.
Worms Stivfader Kingo var jo imidlertid nu ogsaa
bleven en Autoritet baade som Digter og som
Embedsmand, og alene dette vilde have været nok
til at ægge Satiren imod ham, selv om det ikke med
Sikkerhed kunde forudsættes, at der maa have været
en Mangfoldighed af personlige Rivninger mellem den
myndige Kingo og den irritable Worm, der længe boede
saa at sige Dør om Dør i det lille Slangerup. Worms
private Kjendskab til Kingos Færd bag Hjemmets fire
Vægge gav ham en Overflødighed af Motiver, der kunde
omformes til giftige Angreb, og Striden mellem dem
blev utilbørlig bitter. Kingos Hovmod bliver saaledes
Emnet for en Satire paa Melodi af Psalmen »Far,
Verden, far vel«: [1]
Jeg veed en Kalot,
en Gejstlig at bære, han nylig har faaet.
Hun sidder paa Toppen hans Hoved saa fast,
han kan den for Ingen aftage i Hast;
hun varmer hans Pande, det gjør ham saa godt
at bære Kalot.
Han er jo en Mand,
er kommen fra Bonde i ypperlig Stand,
med Finhed at melde er bleven til Præst,
dog Rytter at være, det tjente ham bedst;
nu Haaret er borte, hans Hoved er blot,
thi bær han Kalot.
Jeg saae ham engang
blandt dennem, som ere i højeste Rang;
jeg tænkte, Kalotten han tager vel af,
mens de ham tiltalte og Hænderne gav;
men ligesom Halen den følger sin Rot,
saa sad hans Kalot.
Kingo svarede med en nærgaaende Skildring af sin
Modstanders Person: hans røde, rindende Øjne o. s. v.,
hvorpaa Worm replicerede med en Beskyldning mod Kingo
for Drukkenskab, at han engang var falden omkuld paa
Prædikestolen og maatte bæres ud af Kirken m. m.
Samme Aar som Kingo blev Biskop, fik Worm et
Præstekald i Viborg, men fortsatte her sin satiriske
Digtning med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
