Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejlighed Auditoriet, idet han ikke, som sædvanligt,
frembar sin Taksigelse paa latinske, men paa hebraiske
Vers. En glimrende Løbebane syntes at ligge aaben for
Worm, især efterat han ogsaa var kommen i Yndest hos
Frederik III.; ikke desmindre gik Tiden, uden at den
bragte ham nogen af de ansete Stillinger, han
attraaede, og 1671 maatte han tage tiltakke med det
lidet betydelige Rektorembede i Slangerup, hvor Kingo
var Sognepræst. Formodenlig har Tilsidesættelsen og de
skuffede Forhaabninger avlet den Bitterhed i Sindet,
der nu forenede sig med Worms skarpe Blik for
menneskelige Lyder og Laster til Frembringelsen af en
hvas Satiredigtning, som hensynsløst tog de Mægtige
under Behandling, særlig Griffenfeld, hvis glimrende
Embedsbane har forarget Worm og under hvis Misbrug
ved Embedsbesættelser han troligvis har maattet lide.
I Satiren »Studiosus lamentans« (»den klagende Student«)
revses saaledes bl. A. disse Uretfærdigheder:
Tredive Sølvpenge tælles
for min Jesu Frelsermand;
men skal nu en Præst udvælles,
maa man fylde snart en Spand
fuld af Guld, af Sølv, af Penge;
Gud, lad det ej vare længe.
Kirkenøglen undertiden
hænger ved et Tøselaar,
Peders Nøglebaand ved Siden
beltehænges paa et Faar.
En Skomagers [1] Syl og Risper
kan nu gjøre Præster, Bisper.
Dette og endnu skrappere Smædedigte, i hvilke
Griffenfeld fremstilles som Antikristen i Norden,
paa hvis Bryst der burde hænge en Ræv og ikke en
Elefant, have bidraget deres Del til at fremkalde
og vedligeholde den Folkemening, der omsider hilste
Statsmandens Fald med Tilfredsstillelse. Men for
Worms Vedkommende maa det tilføjes, at han senere
fremstod til Forsvar for Griffenfeld, da der blev
Tale om at flytte Fangen fra Kastellet til Munkholm;
Worm synes at have været født Oppositionsmand,
permanent Modstander af det Bestaaende, thi da de
nye Myndigheder ikke forbedrede Tilstanden, vendte
han sig mod dem og skildrede den Faldnes Storhed i
et af sine sidste - og et af sine smukkeste - Digte,
i hvilket han som »Irisken, Fugle-Notarius, Musikant
i Fuglekapellet«, synger om de andre Skovens Fugle:
Jeg gik mig ud i Skoven
at høre Fuglesang;
der var en Grif i Hoben,
som havde ypperst Rang;
thi Ørnen ham ophøjed -
han snæret blev bag Fuglefang
og udi Bur indføjet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
