Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skyldes Holsteneren JOHAN RIST, Stifteren af
»Elbsvaneordenen«, af hvilken Søren Terkelsen
blev Medlem under Navnet Celadon, og VOIGTLÄNDER,
»wohlbestellter Hof-Feld Drommeter und Musicus Ihrer
Hoch-Prinzlichen Durchlauchtigkeit zu Dennemark und
Norwegen«. Medens Hyrdestilen, Nøjsomhedsglæden over
Livet, i disse Viser nærmest paavirke Kingos verdslige
og Bordings Lejlighedsdigtning, blive de i videre
Forstand Forløbere for den senere Tids Drikkeviser,
paa lignende Maade som Naturnydelsen i Petter Dass’
Hoveddigt spores som Gjenklang i den med den Rahbekske
Sang samtidige norske naturbeskrivende Digtning af
Brun, Frimann o. fl. Et Par Exempler ville give et
Indtryk heraf; saaledes Visen omr at »Jeppe Bondesvend
agter sig lyksaligere end som Hofmanden«:
Jeg er saa fri en Bondesvend,
om det for mig end slet er vend,
dog tykkes mig, jeg er saa god
som en Hofmand saa stolt af Mod.
Rummelumpump, jeg ikke det agter,
om end Hofslunten seer mine Fagter.
Bær jeg end ingen Bæverhat,
min grove Filt jeg tager fat,
derpaa er syet en Busk saa grøn,
smukker’ end nogen Fjeder skjøn.
Rummelumpump, jeg vil og ej vige,
hvad end Hofslunten mon om mig sige.
Har jeg ej langt og kruset Haar,
af Pudder fuldt, jeg det ej maar:
naar Vinden blæser Støvet frem,
i mine Haar det søger hjem.
Rummelumpump, saa maa jeg mig smykke,
som en af dem jeg lader mig tykke.
Er og min Krave ej saa bred
og sid som Narrekappen ned,
min brune Hals dog pryder skjønt
et Tørreklæd, om det er kjønt.
Rummelumpump, jeg vil ej stort agte
det, som Hofslunten mon eftertragte.
Er og min Kofte, som er let,
ej stukken ud og bræmmet tæt
med Knipling og i Folder staaer,
som Junker à la mode gaaer,
Rummelumpump, dog ikke jeg mindes,
at jeg i Kræmmerens Bog skal findes.
Thi vil jeg blive den, jeg er;
min Frihed i mit Sind jeg bær.
Jeg frygter og ej, at et Ord
skal støde mig fra Herrens Bord.
Rummelumpump, mit Eget jeg ejer;
jeg bukker for Ingen og ikke nejer.
Eller Visen om »Drukkenskabs og Vinens sælsomme
Virkelse«:
Jeg har idag
Lyst og Behag
i dette Laug at blive;
og Morgen med
fra dette Sted
vil jeg mig ej begive.
Hr. Vært, giv mig
nu Frihed slig,
at jeg maa lystig være
og se paa Stand,
hvor vel jeg kan
et Glas paa Haanden bære.
Jeg fryder mig,
er glædelig,
o Vin! udaf din Gave:
en Dans, en Sang,
en Pig’, en Klang
vil jeg for Alting have.
Saa vi et Glas
til rette Pas
derpaa uddrikke ville:
Du glædsom Blod,
lad mig en god
Runda-dinella spille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
